HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Otto Mackeprang

56

senere resolution bleve de 3 år forlængede til 4, så at denne plads skulle være ryddelig til Mikkelsdag 1799, som blev fuldbragt i denne sommer".157 På Bymuseet findes der to prospek ter af kolonien her. Blandt de af branden ram te var marskandiser Johan Christian Paetz (Peetz), som boede ved Gammel Strand. I en af hans søn, Johan Peter Chr. Peetz, fo rfattet „Auto- biographie“, dateret Kamstrup i september og oktober 1829, stå r der: „Da kongen havde tillad t de brandlidte, der havde evne dertil, at måtte bygge huse på slotsplad­ sen, så varede det ej længe, før min fader, der havde reddet en del penge, købte materialier og lod bygge et hus, der, da det var færdigt, var så sto rt og smukt, at den gade, på hvis h jø rne det stod, bærer hans navn „Christiansgaden"".158 Som officiel betegnelse for gaden brugtes dette navn dog ikke. Af indkvarterings-mandtallerne for årrækken 1795—99, hvori kolonien eksisterede, fremgår det nemlig, at indvånerne her sammenfattedes under gruppen: „Be­ boerne på slotspladsen".159 Men det gør jo ikke forekom­ sten af navnet m indre interessant. Næppe var de værste følger af branden 1795 overvun­ det, før en ny stor katastrofe ram te byen: englændernes bombardement i de første septemberdage 1807. Angrebet blev skånselsløst rettet mod kvarteret omkring Vor Frue Kirke. Man regner med, at en tolvtedel af byen brændte ved den lejlighed. Det kneb med a t få byggeriet i gang. I adskillige år fremover var byen plaget af bolignød, og navnlig de „lavere klasser" manglede husrum . Endnu i 1812 måtte myndighederne lokke med begunstigelser for dem, der byggede boliger for middelstanden til billig leje inden udgangen af året 1813. Og på grund af mangel på materialer og følgelig tårnhø je p riser byggedes der mange steder utilladelig slet.