HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

60

Otto Mackeprang

vering for vedtagelsen af det selvstændige navn Bispe­ torvet tjene r — foruden pladsens naboskab med Vor Frue Kirke — at bygningen på hjørnegrunden ved Nørre­ gade og det til pladsen stødende stykke af Studiestræde siden reformationstiden h a r g jo rt tjeneste som Bispe­ gård. Ved den omtalte navngivning h a r det været hen­ sigten at skabe en af omgivelserne inspireret og på h isto­ risk grundlag hvilende særlig atmosfære omkring det opstillede reformationsmonument, der h a r givet pladsen en egen ka rak ter.171 Nørregade, som fører forbi Bispetorvet, kan spores til­ bage til den tid, da København endnu hed Havn, d. v. s. tiden, før Absalon byggede sin borg og lagde vold uden om byen. F ra nord ledede denne gade færdselen ind til den ældste bykærne.172 Navnemæssigt fald t gaden en tid lang i to dele. Stykket fra Nørreport om trent til Studie­ stræde kaldes i jordebogen fra 1377 Nørregade, og det h a r siden aldrig heddet andet. Også det andet stykke, fortsættelsen sydpå til Gammeltorv, betegnes i 1377 ved dette navn, men i 1414 bruges betegnelsen Saltboder. Ikke alene salt forhandledes her, men — og fortrinsvis — saltede varer: kød og fisk, en i middelalderen meget yn ­ det spise.173 Atter i 1445 siges Saltboder, denne gang dog tillige Hærstrædet, i sin tid blot den almindelige beteg­ nelse for en hovedgade.174 Næste gang, dette gadestykke nævnes, er i 1515, og da frem træder det på ny under fællesbetegnelsen Nørregade,175 der skulle blive hele ga­ dens endelige navn. Bispegården på h jø rn e t af Nørregade og Studiestræde var opført som byens andet Rådhus inden slutningen af 1300-talIet. Den var dengang en m indre bygning, idet den kun indtog den sydlige del af den nuværende Bispe­ gårds forhus. Allerede 1437 var rumforholdene så kneb­ ne, at bygningen måtte udvides. Rester af dette gamle