HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

62

Otto Mackeprang

sitets-firkan t overladt til lærebygning. Det gamle Rådhus blev da Bispegård, hvad det h a r været siden. Ar 1583 lod Christoffer Valkendorf bygningen udvide og forbedre bl. a. „med et ny t gavlhus“, og således stod den om trent, indtil den brændte 1728. Den blev genop­ ført 1731—32 til dels på de gamle fundamenter. Efter en sidste restaurering i 1896 ved a rk itek t Martin Nyrop frem træder bygningen i den skikkelse, hvori den nu fore­ findes. På muren mod Studiestræde stå r i en sandstens- plade fire vers med hentydninger til bygningens histo­ rie.176 Der går et sagn om dette hjørne. Fanden og blæsten var en gang på spadseretur sammen. Da de kom til Nørregade ud for Frue Plads, sagde fanden: „Åh, vent lidt på mig her udenfor, jeg skal blot et ærinde ind på h jø rne t i Bispegården". Og så gik han ind i Bispegår­ den, mens blæsten ventede udenfor. Dog forgæves, thi fanden viste sig ikke igen. Nogle mener, at han blev i Bispegården, andre, a t han måske er listet en anden vej ud, op ad Studiestræde. Så meget er sikkert, a t blæsten venter tro lig t på ham endnu og derfor altid er a t træ ffe på F rue Plads.177 Navnet Studiestræde for strækningen mellem Nørre­ gade og Vester Voldgade h a r mere end 400 års hævd. Ga­ den omtales tidligst 1402 og da som „vieus jux ta pretori- um“, strædet ved Rådhuset. I 1419 kaldes den „vieus pre- to rii“ og i 1424 på dansk Rådhusstræde. E fter a t byens andet Rådhus var forlad t til fordel for det på Nytorv, og den gamle bygning var stillet til disposition for Uni­ versitetet, forekommer 1485 den ændrede betegnelse Gamle Rådhusstræde, som bruges endnu omkring 1523. 1528 nævnes Studiestræde-navnet for første gang, og dette navn beholdt gaden, også efter at Universitetet 1539 var fra fly tte t bygningen på h jø rne t af Nørregade og Stu­ diestræde.178