GAHagemannsKollegium_1908-1915

AARSBERETNING 27 Vinterhalvaarets tørste test (bortset fra gaasegildet i November, som er omtalt i forrige aarsskrift) var kandidatgildet den 31. Januar, som fik et særlig festligt præg, ved at direktør Hagemann uddelte Jul. Thomsenmedaillen til de 3 alumner, som havde faaet udmærkelse: N. C. Juul, H. Carstensen og medicineren C. Lundsgaard, samt Jul. Thomsens dattersøn Smith-Petersen. Bagefter var der punschesold, hvor formanden udbragte en skaal for de 15 nye misundelsesværdige kandidater. At de var misundelsesværdige, saa’ alumnerne daglig i Februar maaned, idet cand. polyt.’erne (for saa vidt de ikke allerede havde faaet plads) kunde læse aviser hele formiddagen, sove 'til middag og gaa paa Langelinje efter

frokost og saa endda have aftenen lil deres raadighed. Men dette de­ moraliserende syn forsvandt efter- haanden, og den 1. Marts ankom 15 nye flittige alumner, som straks gengav kollegiet dets tidligere præg af sindigt arbejde. Der arbejdes nemlig — det kan sikkert betragtes som et faktum — gennemgaaende stadigt og solidt paa kollegiet, saa at et af hovedprinci- perne for dets stiftelse: gode arbejds- vilkaar, godt arbejde, maa siges at slaa til. Det er saaledes ret sjeldent, naar man kommer ind til en alumne, da at træffe ham ved et rhombre- bord med tilhørende tobak og toddy, hvilket man ellers altid tænker sig som et uundværligt attribut til et kollegiums daglige liv. En undtagelse herfra danner dog søndagaftenerne, som alumnerne al­ tid har haft vanskeligt ved at slaa

ihjel, men direktør Hagemann, der sørger for alumnerne som en høne — eller bedre: som han selv — for sine kyllinger, har søgt at raade bod paa dette ved at indrette et slags aabent hus for alumnerne med gæster hver søndag aften i dagligstuen, hvor der saa trakteres med kager, appelsiner e. 1. Trods den daglige flid har alumnerne dog med stor iver deltaget i vinterens festligheder, af hvilke navnlig skal nævnes en vellykket litterær aften den 11. Marts, hvor digteren Jeppe Aakjær, der som kollegiets gæst havde boet paa gæsteværelset i en maaned, oplæste egne værker, hvorefter fru Thora Meincke sang. Samt det aarlige Martsbal, der samtidig plejer at være en modtagelsesfest for de nye alumner; i aar var det tillige en afskeds­ fest for inspektricen, frøken L. Pauli, der netop i de dage stod i begreb med at rejse til London for at starte et anglodane-pensionat. Frøken Pauli , der paa grund af sin personlige elskværdighed og imødekommenhed altid var