GAHagemannsKollegium_1908-1915

MIN 70-AARIGE FØDSELSDAG

1 0

sidste Del af Festen være uforglemmelig for mig; det er længe siden, at jeg har været grebet af en saadan Begejstring, som den jeg i Aften har følt ved at være sammen med »Deres Unge« og hylde Dem. Mange Tak tor i Dag. Deres X. Jeg gør min unge Vens Ord til mine — alle hans Ord! Tak til Alle for den Dag. G. A. HAGEMANN.

VED FILSØ.

V e s t h i m l e n lyste, — solen så jeg gløde og Filsøs blanke flade stod i brand, mens Hennes kirkek lokker toned sprøde. Jeg vendte mig og gik, — hvor trist og øde, med dybe hjulspor i det løse sand, en vej sig snor i morkt og fattigt land med spredte gårde, store, skumle, døde. og dryppe langsomt ned bag klittens rand,

Her færdes ej en sjæl, — og morket falder, foran mig snor sig vejens lyse strimmel, en opskræmt vibe på sin mage kalder,

en poppel luder sært med værbidt krone; — jeg vandrer ensom ud, hvor jord og himmel nu smelter sammen i en grålig tone. S. HOFFMEYER.