GAHagemannsKollegium_1908-1915

11

DANMARKS NATURVIDENSKABELIGE SAMFUND

DANMARKS NATURVIDENSKABELIGE SAMFUND. DETS DANNELSE OG FORMAAL. E n og anden havde vel tænkt sig, at Stiftelsen af Kollegiet i Kristiania- gade vilde blive G. A. Hagemaims sidste større Indsats i det offentlige Liv. Rigtigheden heraf blev i høj Grad modbevist ved Dannelsen af Dan­ marks naturvidenskabelige Samfund i Efteraaret 1911. Med fortrinlig Støtte fra mange Sider — her maa i første Række nævnes daværende Docent Martin Knudsen og Ingeniør Alex Foss — tilførte G. A. Hagemann dansk Videnskabelighed et nyt Virkemiddel i det Aar, da han gik ind i Støvets Alder. De Tanker, der her virkeliggjordes, var ungdommelige og friske og mindede mindst af alt om en Mand, der tænker paa at trække sig tilbage efter et langt Livs indholdsrige Virken. Resøg af fremragende udenlandske Videnskabsmænd, og da navnlig Prof. W. Nernsf Resøg i Foraaret 1910, der i høj Grad fandt Tilslutning indenfor de Kredse, der stod de to Institutioner nær, som ordnede Resøget: Selskabet for Naturlærens Udbredelse og den polytekniske Læreanstalt, havde hos mange vakt Ønsket om at finde faste Former for saadanne Resøg. G. A. Hagemann syslede med den samme Plan og arbejdede paa dens Virkeliggørelse. I Foraaret 1911 forsøgte han at danne en Forening i det nævnte Øjemed. Forsøget mislykkedes, men til Trods herfor tog han Sagen op paany og udvidede endogsaa Rammerne for en eventuel ny Sammen­ slutning. I Løbet af Efteraaret forberedtes Sagen og den 14. December 1911 traadte Danmarks naturvidenskabelige Samfund ud i Livet ved et konsti­ tuerende Møde i Lærerraadssalen paa den polytekniske Læreanstalt. Hovedlinjerne i Samfundets Organisation kommer tydelig frem i de Ord, hvormed Samfundets første Præsident G. A. Hagemann hilste Medlemmerne paa det konstituerende Møde: »Velkommen ønsker jeg dem af de tilstede­ værende, som helliger deres Evner, deres Flid og Indsigt til Udredning al Naturens og Livets fint spundne Væv, der søger at finde Stier gennem det tilsyneladende vildsomme Krat, der endnu i dette fremskredne Aarhun- drede omgiver os til alle Sider. — Men ikke mindre lijærteligt byder jeg dem Velkommen, der saasnart Stierne er fundne, fæstner dem til banede Veje, tilgængelige for Almenheden, der frugtbargør Videnskabsmandens Re­ sultater og gør dem nyttige for hele Menneskeheden, der gør Livet sundere, nydelsesrigere — længere!«. I disse Ord antydes en af Grundtankerne med det nye Selskab i Sam­ arbejde mellem Videnskab og Praksis. Vel er det sandt, at Videnskaben dyrkes for Videnskabens Skyld. Men mon ikke Videnskabsmændene i stedse stigende Grad — ofte maaske helt uvilkaarligt — vælger Opgaver, der paa en eller anden Maade peger udenfor Laboratoriets og Studerekamrets Vægge. Det er i hvert Fald naturligt og vel ogsaa ønskeligt. Og derfor vil Viden­ skabsmanden kunne høste Gavn af en nøjere Forbindelse med de Mænd, som nyttiggør hans Resultater, og hos dem vil han kunne hente Impulser til nye Undersøgelser.

Made with