GAHagemannsKollegium_1908-1915

DANMARKS NATURVIDENSKABELIGE SAMFUND 13 til de unge Videnskabsmænd og studerende, som kommer til at staa Ansigt til Ansigt med ham. Samfundets Ramme er endnu videre. Det ljerde Punkt i Vedtægterne lyder paa, at der tages saadanne Opgaver op, som er i Overensstemmelse med Samfundets Hovedformaal. Her tænkes paa Medvirkning ved Organi­ sationer af naturvidenskabelige Møder, Udgivelser af Skrifter, Uddeling af Prisbelønninger, Besøg hos videnskabelige og industrielle Virksomheder og lignende. Det ligger i Sagens Natur at en saa ung Organisation med saa vide Rammer vil faa Vanskeligheder af forskellig Art at kæmpe med. De øko­ nomiske Vanskeligheder syntes at ligge nærmest for. Den industrielle Gruppe der i væsentlig Grad sikrer den økonomiske Rasis for Samfundets Eksistens, bestaar imidlertid af Mænd, der har den rette Forstaaelse af, at Samfundet ikke kan bringe dem øjeblikkelig Fordel, men at de yder deres Støtte til en samfundsgavnlig Institution, hvis Frugter først i det lange Løb vil kunne paavises. Og Samfundets Præsident har vist sin største Uegennytte ved Stiftelsen af et Legat paa 50.000 Kr., hvis Renter skal anvendes til Fremme af Samfundets Formaal. De økonomiske Vanskeligheder ser saaledes ikke ud til at skulle blive de største, og med de rette Mænd i Præsidiet — Præsidenten og de to Gruppeformænd (Vicepræsidenter) — vil de øvrige Vanskeligheder, som maatte vise sig, sikkert blive overvundne. Tager man Varsel af det første Aars Virksomhed, da synes Fremtiden at ligge lys og god. Her skal blot mindes om Aarets to vigtigste Begiven­ heder: Sir William Ramsays Besøg og Direktør H. I. Hannovers Fremlæg­ gelse af sine Arbejder over porøse Metaller, to Begivenheder, der begge er bleven saa meget omtalte, at jeg ikke her behøver at gaa i Enkeltheder. Smukkere Start kunde Samfundet ikke vente sig. Samfundets Dannelse vakte Opmærksomhed ogsaa udenlor Danmark. Saaledes skrev den berømte svenske Naturforsker Svante Arrhenius til Præsi­ denten kort efter Samfundets Stiftelse, at han var overmaade stærkt intei- esseret i den hele Sag og ønskede nærmere Oplysninger om Samfundets Administration og Virkemaade. Han sluttede sit Brev med at ønske Sel­ skabet en stor og velsignelsesrig Fremtid. Fra Stifternes Side er der gjort, hvad der kunde gøres, for at sikie dette Selskabs Bestaaen. Lad os haabe, at Fremtiden vil forstaa at udnytte Arven og efterkomme Præsidentens sidste Ord ved det første Møde: at knytte et Samarbejde tor ved fælles Kræfter at opbygge en Danmarks Organisation, et Led i vor Ret at være. ^ M. C. HARDING.