GAHagemannsKollegium_1908-1915

20

AARSBERETNING

Enkelte Gange har der været musiceret af en Strygekvartet, til andre Tider har L’hombrens Aand hvilet over Bordene. Ved Foraarstid har Altanen været Skuepladsen for Klinkspillet, der blev drevet saaledes af de passionerede Spillere, at alle alvorlige Alumner maatte gaa rundt og se betænkelige ud; særlig skulde Damerne nok blive plyndrede, og da det rygtedes, at den om­ satte Sum en Dag var steget til 35 Øre, mumledes der: »Hasard«, i alle Kroge. Ungdommen er letsindig! Kollegiets Bestyrelse har som nævnt skiftet Formand, og desuden er Fru. Hasselbalch indtraadt i Stedet for Prof. Bonnesen. POUL SCHMIDT.

D E L O S .

D e t er forbavsende at lægge Mærke til den Forskel, der er paa Antallet af Fremmede, som berejser Italien og Grækenland, to Lande, der dog ligger paa samme Breddegrad, altsaa omtrent har samme Naturbetingelser, og hvis historiske Interesse for begges Vedkommende rækker tilbage til den graa Oldtid. Vi Danske danner ingen Undtagelse med Hensyn til Turist­ strømmen til disse Lande. De norditalienske Søer og den italienske Beviera staar for de fleste af os, paa Grund af deres smilende Naturskønhed, Byerne Bom, Florenz, Siena, o. s. v. paa Grund af deres Kunstskatte, som Ønskernes højeste Maal, naar det gælder længere Udenlandsrejser. Vor Historieunder­ visning, Billedværker og rejsende Bekendtes Beretninger, utallige er de Ind­ tryk, som vækker vor Interesse for »det romerske Kejserdømmes«, »Pavernes« og det af Malere forgudede Land. Det er derimod de færreste, der har be­ sluttet sig til at gøre Skridtet over Adriaterhavet, eller gennemfare de af Bejsende ganske ukendte nordlige Balkanstater for at gæste Grækenland. Og dog, — er vi ikke fra Barns Ben opdragne med det gamle Grækenlands Historie, Litteratur og Kunst for Øje? Det er vist ikke Overdrivelse at sige, at vi Studenter af den gamle Skoleordning var lige saa hjemme i Græken­ lands Historie som i vor egen, — alle har vi lært at se hen til det gamle Grækenland som »Videnskabens og Kunstens Vugge«. Aarsagen er sikkert den, at det moderne Grækenland i Virkeligheden er et helt nyt og ukendt Land, der endnu ikke er indtraadt i Bækken af Turistlandene. Det ny Grækenland vaagnede først af sin tusindaarige Søvn efter Frihedskrigen i 1830erne. Og det har varet over 3li Aarhundrede før det helt er kommet ud over den Fornedrelse, hvori det var sunket under det tyrkiske Aag. Hertil kommer, at de epokegørende arkæologiske Under­ søgelser og Udgravninger, som de europæiske Nationer har foretaget her i Landet, og som først rigtig har kunnet skalle fuldt Lys over Livet i det klassiske Hellas, er af saa sen en Dato, at det er naaet til de færrestes Be­ vidsthed, hvormeget der egenllig lindes bevaret fra gammel Tid, og som det lønner Umagen at lære nøjere at kende.