GAHagemannsKollegium_1908-1915

DELOS

30

paa Delos, under »Eco­ le française d’Athènes’ « Auspicier. Det var Mr. Lebègue og Mr. Th. Homolle, der gennem mange Aar var den ar­ kæologiske Skoles Di­ rektør, der forestod disse. Rigtig Fart fik Udgravningerne dog først efter 1903, under Dir. M. Holleaux’ dyg­ tige Ledelse, takket være el aarligt Tilskud

paa 50,000 frcs. fra en fransk Mæcen, Hertugen af Loubat. En Stab af ældre og yngre Arkæologer, udsendte paa klassiske Studiers Vegne af den franske Stat, har staaet ham bi. Danske Arkitekter har siden 1907 ar­ bejdet sammen med disse franske Arkæologer. — Hver Sommer i Maane- derne Maj til September rykker nu en Styrke paa 100 à 150 Mand i Marken, og Hakkers og Skovles Klirren giver Genlyd over hele Øen. Den opgravede Jord køres paa Tipvogne (der findes 2.500 Meter Spor og 90 Vogne for Tiden) ud til Kysten og styrtes i Havet. Det indtil Dato udgravede Terræn udgør over to Kilometer i Længden og en halv i Bredden. Alligevel ligger mindst ligesaa stort et Areal og venter paa at lade sine Skatte bringe frem i Dagens Lys. Fotografiet Side 31 viser det sidste Hold af Arbejdere forlade Øen dette Efteraar. Ved Baadens Stævn staar Arbejdsformanden, Malteseren Sotiri. — ---------- — — Skulde ovenstaaende Linjer have virket med til at belyse ikke tidligere kendte Forhold eller muligvis givet mine Læsere Lyst til med egne Øjne at stifte Bekendtskab med det skønne Grækenland, er mit brændende Ønske gaaet i Opfyldelse. — Det er ikke fordi det skorter paa Tilknytningspunkter mellem Danmark og Grækenland. Først og fremmest skal da nævnes H. M. Kong Georg, Hellenernes kloge og meget populære Konge, der det kommende Aar har regeret 50 Aar her i Landet. Lige saa dansk i Sind og Skind som da han drog herned, følger han alt, hvad der er Dansk, med største Interesse. Paa Grund af delte Landsmandsskab modtager Grækeren en Dansker med den største Forhaandssympati. Selv om han meget sjældent har nogen Anelse om, hvor Danmark ligger, ved han, at det danske Folk er et højt civiliseret gammelt og rigt (!) Folk. Saa snart han hører Navnet Danmark eller København, »Ivopenhaggi«, sætter han straks et ærbødigt og samtidig venligt genkendende Ansigt op og siger: »Ah, Kong Georgs Fødeby, — Du skal være velkommen«, og det lige ned til den fattigste Bonde i den yderste Krog af Kongeriget — eller selv udenfor. Den i Tyrkiet bosiddende Græker, der er end mer patriotisk end den kongerigske, taler altid om »den Georg« som »hans Konge«. — — —