GAHagemannsKollegium_1908-1915

6

EN ERINDRING

dens Prøvetagning og Analysering forløb paa allerbedste Maade, saa Som­ meren var for saa vidt meget tilfredsstillende. Men med den anden Del af de mig paalagte Pligter — at give nyttige Vink ved den nye Fabriks Bygning og Indretning, gik det alt andet end godt. At jeg maatte være forsigtig med Hensyn til disse nyttige Vink, var mig klart nok, men selv ret tydelige Bemærkninger og Forklaringer fandt ingen Opmærksomhed, og der blev desværre mere og mere at anke over. Jeg meddelte selvfølgelig alt, hvad der saaledes byggedes fejlagtigt paa Natrona, til General Raasløff, men ogsaa han vendte det døve Øre til og hvorledes skulde han ogsaa kunne tro, at de erfarne Amerikanere skulde kunne begaa de mange Fejl, jeg meddelte om. Alle Skibsladninger var for­ længst ankomne og expederede, og December fandt endnu Fabriken ufærdig — saa bad jeg Raasløff, som jeg godt følte blev noget kold overfor mig, om at maatte tage til Philadelphia, saaledes at jeg ikke blev nærværende, naar Fabriken i Januar skulde begynde Virksomheden. Og det skete! I Phila­ delphia fandt jeg en elskværdig dansk Familie — Myhlertz. Hos den til­ bragte jeg mange fornøjelige Jule- og Søndage! Midt i Januar gik Fabriken igang, og Beretningerne om, at alt gik godt bragtes mig fra alle Sider — ikke mindst fra General Raasløff, der mildt bebrejdende meddelte mig, at jeg havde set for sort og dømt for ungt — det gik jo alt saa tilfredsstillende! Mit Humør, min Selvtillid, min Tro til min Viden — hvor var den henne? Saa fik jeg i Slutningen af Februar et Telegram fra Generalen om straks at komme til New Y ork ! Hvad var der nu galt! Og jeg afrejste sporen- stregs til New York og meldte mig hos min Chef, der rakte mig et Brev fra Bestyreren paa Fabriken Natrona. En Mængde Vanskeligheder havde efter- haanden vist sig ved den nye Fabrik — Vanskeligheder, som man bedst mente at kunne overkomme, saafremt Generalen vilde beordre mig til at bistaa Bestyreren. Man var ogsaa villig til at engagere mig midlertidigt, saafremt denne Form vilde være det danske Firma mere behageligt! Altsaa, min Frygt havde ikke været ubegrundet, mine Indberetninger ikke fejlagtige! Saaledes var min første befriende Tanke. Men den næste var den, at den Opgave, der nu skulde stilles til mig, var mig altfor stor, dels fordi jeg følte, at det var en betydelig og meget bekostelig Omdannelse af Fabriken, det drejede sig om, dels fordi jeg frygtede for det rent person­ lige Forhold til Bestyreren, Mr. Henry Pemberton. Overensstemmende med denne Opfattelse meddelte jeg Raasløff, at jeg ikke kunde og turde paatage mig Arbejdet. Men saa forklarede Raasløff mig, at Kryolith-, Mine- og Han­ delsselskabets og dets Aktionærers og Venners Skæbne afhang af, at det