GAHagemannsKollegium_1908-1915

ISLAND 19 paa Koncerter og Maleriudstillinger, man følger med Litteraturen — kort sagt, man har højere Interesser! Men man lukker Øjne og Øren for, hvad der daglig foregaar omkring en. Og dog er der en berusende Musik i Sporvognenes Rummel og Bilernes Fart, i hele dette kæmpende, jagende Byliv. Det er, som om man kunde føle, at dette Byhjerte bankede endnu stærkere, netop fordi det er saa indestængt. Her ser man Menneskene, som er kommet bort fra deres Mor Naturen, men underligt nok, i Øjnene paa en gammel Morlille, som sidder og soler sig paa en Bænk i Kongens Have, finder jeg det samme taalmodige Udtryk, som i Øjnene paa mine elskede islandske Heste. Den samme Aand lever i alting. Det islandske Ord for Kultur dækker ikke helt over det danske Begreb. Vi kalder det »menning«, hvilket betyder Udvikling til Menneske, og maaske kan en islandsk Bonde taale Sammenligning med en Københavner, naar man bruger den Maalestok. Man taler om Kunstens forædlende Virkning, men daglig Omgang med Naturen bevarer Sindet friskt og rent. Naar Folk i Reykjavik aldrig undlader at gaa ud for at se paa en smuk Solnedgang, skønt de har set noget lignende utallige Gange før, da er deres Naturfølelse meget mere ægte end Flertallets Kunstbegejstring. Og naar disse Mennesker saa endelig staar overfor Kunst, saa forstaar de den instinktivt, selv om de ikke opfatter alle Finesserne. Jeg tror saa bestemt, at der vil komme en Tid, da Menneskene forstaar, at den saakaldte Kultur har ført dem vild, og at de vil vende tilbage til et enklere og naturligere Liv. Da vil. man forstaa, at Former er tomme og livløse, naar de ikke er Udtryk for et hensynsfuldt og fintfølende Sind, og at Ægthed er nødvendig for Kultur. Jeg er bange for, at det er lykkedes mig meget daarligt at vise Dem mit Land som vi Islændere ser det. Dertil behøves der en bedre Pen end min. Kunde De selv se det i dets storladne Skønhed, vilde De maaske forstaa, at vi aldrig kan glemme det en Dag, og at vi elsker det, ikke alene fordi det er vort Fædre­ land, men fordi det for os er Naturens hellige Tempel. — Vi har en grænesløs naiv Tro paa dets Fremtid, men vi haaber, at det altid vil blive ved at være sig selv. — — Undskyld mine mange Ord og min daarlige Filosofi. Hvor blev for­ resten den ledsagende Alumne af? Han sad jo sidst paa en Klippe ved Reykjavik Bugt, og hvis han ikke er druknet, saa sidder han der endnu! LAUFEY ASMUNDSSON.