GAHagemannsKollegium_1908-1915

28

»TANTE NAJA«

»TANTE NAJA«.

U d v a l g e t for Aarsskriftet har anmodet mig om et lille Indlæg, og derfor vil jeg fortælle lidt 0111 mine Indtryk her fra Kollegiet, hvor jeg nu har tilbragt snart 3 Aar blandt en glad og dygtig Ungdom. Med smaa Forvent­ ninger kom jeg, men da jeg havde mistet, hvad der knyttede mig til de gamle Steder, kom Modet og hjalp til at søge nye Felter, og ikke en Dag har jeg fortrudt, at jeg flyttede herind og skabte mig et Hjem, hvor jeg ikke alene er glad ved at være, men som jeg ogsaa længes efter, naar jeg er borte. Et bedre Bevis tor, at vi passer for hinanden, kan ikke findes. Det fortæller mig tillige, at den Ungdom, som rummes indenfor disse Mure, er mine Venner, og det er mig en stor Rigdom at dele Sorger og Glæder med dem. Aften efter Aften sidder jeg i Sofakrogen, omgivet af tavse Avisslugere, morsomme er vi sjeldent, men hyggelige og lune Bemærk­ ninger veksles imellem o s ; saa kommer en eller anden mere talende, og der diskuteres om Bro- og Vejbygning, Rosport og Tennis; senere paa Af­ tenen kommer de kvindelige stud. mag. og stud. med., og man hører Ud­ talelser lige fra Sprogenes Grundformer til Støvsugerens Uundværlighed og Varmeapparatets Umuligheder, »under 20 Gr. Celsius kan man ikke faa en ordentlig Eksamen«. Som Afveksling paa disse stille Aftener har vi saa vore Fester. Vort herlige Kollegium straalede den 27de September, Fru Hagemanns Fødselsdag — og Forberedelserne! Den uegennyttige Frk. Johansen skulde skaffe Maden billig og god, og den blev det. Hjalmar Pedersen og Hertz gjorde deres Mesterstykker, ikke at glemme Hammerich, hvis Tale om, hvor festligt, men anstrengende det maatte være for Fødsels­ dagsbarnet at være gift med G. A. Hagemann, var meget vellykket, og saa det fornøjelige Bal bagefter. Ja, her er midt i det daglige Livs Alvor og Eksamenslæsning megen Livsglæde paa G. A. Hagemanns Kollegium , kort sagt her er rart at være. Smaa Træk, som da Frk. Asmundsson kom hjem en Aften med en svag ung Tysker, der lige var udskrevet af Hospitalet og gik hjælpeløs omkring her i Nabolaget, en anden Aften med en lille herreløs Missekat, viser jo, at trods de tørre Studier er Hjerterne varme og medfølende for de Lidende i Samfundet. Efter mit Kendskab, igennem disse sidste Aar, til Danmarks studerende Ungdom, har jeg Indtryk af en Fremadstræben mod de store Maal: helst tjene saa mange Penge som muligt, at man ogsaa kan hjælpe andre, men et smukkere Forbillede i den Retning end vor kære Ekscellence G. A. Hage­ mann kan jo heller ikke findes. - For Størsteparten af Menneskeheden, altsaa ogsaa for Ungdommen, forekommer det mig at være vanskeligt at forstaa Rigdommen og Nydelsen af de aandelige Værdier, idet det synes, som om man mener ved Praksis alene at kunne naa sit Maal, uden at lage