GAHagemannsKollegium_1908-1915

31

BESØG I »THE METROPOLIS OF THE POTTERIES

Lerjord; Vejene er eet sort Ælte, og paa Grund af den fugtige Luft bliver de sikkert heller aldrig a n d e rle d e s . Det hele ser interessant, men trøstesløst og »sort ud«. Hanley er en By paa 65 000 Indbyggere, i engelske Øjne altsaa en lille By; om selve Jernbanestationen er der store Tomter, og de faa Mennesker, jeg 'sp ørger om Vej, forstaar kun med Besvær mit vistnok dog nogenlunde gode Engelsk. Da jeg endelig staar ved mitMaal, sank mit Humør rigtignok adskillige Grader. — Var det Verdensfirmaet »Johnson Brothers«? den gamle Rønne! ikke Spor af Fabriksbygninger, Travlhed eller noget, der kunne sige mig, hvor jeg var. End ikke et Skilt eller Navneplade! — nej! det var vist egentlig en Fiasko! ofre en hel Dag i en væmmelig snavset Egn uden at faa dens interessante Sider at se! Naa, nu da jeg endelig var kommet her, maatte jeg naturligvis søge at faa saa meget ud af det som muligt, men jeg kan ikke nægte, at jeg be­ gyndte at tage Sagen fra dens mere komiske Side. Gennem en jævn tarvelig Hørkræmmerbutiksdør kommei jeg ind i et »Kontor«, hvor der sad 2 Purke - det var vel »Kontorpersonalet«! - Jeg spørger efter Mr. Johnson — nej, han var ikke at trælle; — jeg afleveiei min Introduktionsskrivelse, hvorpaa den ene af Purkene forsvinde! og ladei hen over en mægtig Fælled, der mest af alt lignede en Brandtomt, — til en stor Bygning, dei saa ud til at være forladt af Mennesker, uden Døre og Vinduer — det saa i det hele taget nærmest ud som om hele Fabrikken var brændt af, og denne Ruin samt før omtalte Rønne var de endnu mere seværdige Dele. Min Purk gik nu hen til en Klynge af 5—6 Herrer, der stod midt i det store Rum inde i Bygningen; — de lod dog ikke til at være særlig oplagte til at lade sig forstyrre; - endelig - ved Hjælp afmin Skrivelse, der nu omsider naaede i de rette Hænder, begyndte »Snebolden at rulle«. Mr. Johnson kom elskværdig hen til mig og gav mig straks Løsningen paa det Spørgsmaal, der sikkert ret tydeligt stod at læse i mit Ansigt: - Fabrikken var ikke brændt — denne mægtige »Brandtomt« var nylig blevet købt af »Johnson Brothers« for dér at foretage en nødvendig Udvidelse a Virksomheden fra 4000 til 8000 Arbejdere; det krævede nemlig stor Plads ikke alene til Bygninger, Oplagspladser m. m., men ogsaa af Hensyn i Arbejderboliger, der af praktiske Grunde gerne skulde ligge saa tæt ved Arbejdstedet som muligt. . Jeg blev ført gennem det enorme Areal og fik forklaret hele Udvide ses- J Da vi kom tilbage til »Kontoret«, fløj Purkene op fra deres Pulte og fik pludselig saa meget at bestille. Med en Bil naaede Mr. Johnson og jeg hurtig det »gamle« Værk ca. 3 Kilometer derfra. — Ja det var noget ganske andet _ 0g dog saa vidt forskelligt fra de mægtige Fabrikskomplekser man træffer andre Steder f. Eks. i Tyskland. - I al sin e n o r m e Udstrækning havde Værket en ejendommelig privat og familiær Karaktel, i en \is oi mig hvile — staaende — i over en god halv Time. Da han endelig returnerer, maa jeg følge ham