GAHagemannsKollegium_1908-1915

21

ISLANDSKE FOLKESAGN

D EN L I L L E D JÆ V E L PA K I R K E B JÆ L K E N . Der var engang en præst; men man véd ikke, hvor han boede. Han holdt gudstjeneste en søndag, som han plejede, og som sædvanlig gik alt, som det

skulde, indtil han var kommen op på prækestolen og hav­ de begyndt at præ­ ke, da var der en mand forrest i kir­ ken, som slog en skoggerlatter op midt under talen. Der var ingen, der i øjeblikket lod sig anfægte deraf, hver­ ken præsten eller andre, og det skete da heller ikke mere end den ene gang. Præsten blev så fær­ dig med sin præken, gik ned af stolen og derefter for al­ teret og fuldførte gudstjenesten, som han skulde. Siden gik han udenfor kirken. Dærude spurgte præsten sig for om, hvem den mand var, der havde vakt forargelse i menig­ heden under guds­ tjenesten, og det blev nu sagt ham. Sålod præsten man­ den kalde for sig og spurgte ham , om det, han havde sagt

idag på prækestolen, havde syntes ham så latterligt, at han ikke havde kunnet bare sig for at le og dærved forarge menigheden, eller hvad grunden var til hans opførsel. Manden sagde, at det var langt fra at være hans mening at gøre løjex med præstens ord. »Men jeg så noget«, siger han, »som præsten vel næppe har set, og vist heller ikke nogen anden af menigheden«. »Hvad vai det.« sigei præsten.