GAHagemannsKollegium_1908-1915

GEFION.

V I N T E R N A T P A A

Nal — Vintertide. Poplernes Side Rejser sig stank.

Stolt Jættemøen Udpløjer Øen

I Vinterens Nat. Af med din Hat, Ryggen du bøje: Hun kan dig lære at pløje! Slig skal du være, Slig skal du skære I Visdommen ind, Nidkær i Sind Søge dens Kærne, Bruge som Plovkniv din Hjærne.

Voldgraven blank , Is paa dens Flade, Spejlende Kirkens Facade. Lige ved Kirken Mindet om Virken Af Jætternes Slægt: Svøben med Vægt Gefion svinger, Okserne Ploven fremtvinger. Hej, hvor de snøfter, Plovjærnet løfter De næsten af Jord. Spændt er hver Gjord, Musklerne svulmer , Smerten med Arbejd de dulmer.

Viljen som Svøbe! Lad dem kun løbe

Tankernes Okser, Se, da fremvokser Herlige Lande, Skabt bag din grublende Pande!

LAURITZ VØHTZ