GAHagemannsKollegium_1908-1915

KEMISKE REAKTIONERS TEORI .

E n bekendt Fysiko-Kemiker har engang nævnet det som en at Kemiens Opgaver at give den fuldstændige Løsning paa følgende Spørgsmaal: Der foreligger et vist' Antal Stoffer; hvad sker der, naar disse bringes sammen under givne ydre Betingelser (i Henseende til Tryk, Temperatur, elektriske Kræfter, etc.)? At arbejde mod dette Maal alene ved Indsamling al ekspeii- mentelt Materiale er utilstrækkeligt og tidsspildende; det gælder her som i de fleste andre Tilfælde om at udfinde de Love, der er gyldige for større Grupper af kemiske Processer i Fællesskab. At denne Opgaves Løsning vilde give Indblik i Atomernes Verden fra en ny Side og tillige vilde være af største Betydning for den kemiske Teknik er indlysende; men inden man er naaet saa vidt, er der endnu en Række aabne Spørgsmaal at besvare. Et vigtigt Skridt fremad blev gjort, da van t Hof]' fik grundlagt den moderne Affinitetsteori og fastsatte at betragte det maksimale Arbejde, en kemisk Proces er i Stand til at udrette, som et Maal for del, man havde kaldt Stoffernes gensidige Affinitet. Naar nemlig dette maksimale Arbejde ved en Proces er kendt, er man i Stand til at beregne Ligevægtskonstanten i Massevirkningsloven, d. v. s. finde det Koncentrationsforhold, ved hvilket de reagerende Stoffer er i Ligevægt med hinanden, og hvor den paagældende Proces følgelig maa standse. Det maksimale Arbejde lader sig imidlertid kun sjældent bestemme direkte, man er som oftest henvist lil at gaa Om ­ veje og beregne det ud fra andre Data. Ifølge Varmeteoriens første og anden Hovedsætning kan man for enhver Proces opstille Udtrykket:

hvor A er det maksimale Arbejde (in easn Affiniteten), U Varmetoningen ved Processen, naar den forløber uden at udrette ydre Arbejde, og T den absolutte Temperatur. Efter nogen Omskrivning kan man heraf finde: