GAHagemannsKollegium_1908-1915

6

DET SVUNDNE AAR

Der er i Aarets Løb sket ikke saa faa Forandringer iblandt Alumnerne. To nye Malere har taget de oprindeliges Plads, og Forandringer i Hjemmene, Sygdom eller andre Aarsager, navnlig Afslutningseksamener bar foranlediget adskillig Omskiften. Medens Musikconservatoriet ikke har laaet nogen Plads tildelt det første Aar, har det faaet hele to Pladser det andet Aar — jeg tør maaske sige til stor Glæde for mange paa Kollegiet. Kollegiets Sygeværelse har været benyttet i Maanederne Januar til Slut­ ningen af April — heldigvis dog ikke til Patienter. Alt da de første Med­ delelser om , at Kollegiets Opførelse var besluttet, fandtes i Bladene, modtog jeg fra en norsk Malerinde, Fru Ånondsen, Anmodning om, at en ung, talentfuld Bondeknøs fra Telemarken maatte blive optaget som Alumne, en Anmodning, som dog ikke da kunde imødekommes. Jeg kom imidlertid i Brevveksel med den unge Gut, Sveinung Svalastoga, fra Ranland, 1ele- marken, og denne resulterede i en Indbydelse til at aflægge København et Besøg med Bolig i Kollegiets Sygeværelse, der velvilligst blev stillet til Raa- dighed af Kollegiebestyrelsen. Saa ankom Sveinung Svalastoga lidt ind i Januar 1910 og drog ind i sin nye Bolig. Overgangen fra de store Skove til Kollegiet var ham for stor, — han blev træt og syg og naaede først efterhaanden, ved den ham fra alle Sider viste Venlighed, at genvinde Lige­ vægten. I Ægteparret Dorphs Malerskole fik han den første Tegne- og Male-Undervisning, og der arbejdede han utrættelig til Foraaret begyndte at bryde. Saa kaldte Hjemmet i Telemarken paa ham ( og han drog alsted i Slutningen af April. Hvad har da dette Besøg paa Kollegiet været tor ham ? Har det aabnet hans Blik for et uopnaaeligt Maal, saa han nu føler Træ.- liugsten og Arbejdet i de lange Vinteraftener saa meget tungere? Jeg tror ham, naar han skrev fra Hjemmet, at det havde været et skønt og lyst Eventyr, der vilde kaste Glans over hans Liv, og at han maler videre i sin Fritid og nærer nye Planer om et Besøg i Kristiania Malerskole maaske København. I Borupgaards Gæstebog skrev han, da han tog Afsked d. 1'/4 1910.

FARVEL T IL DANMARK! Jeg haded Fjeldet, som det stod og gav kun Træthed til min Fod og hefted kun min Vandring! Dog kom jeg over tjeldets Rand og saa et deiligt, deiligt Land, — det var vel stor Forandring! Som elven ifra fjeldets fån så er en fjeldmands tunge ånd: