GAHagemannsKollegium_1908-1915

7

DET SVUNDNE AAR

kåd, stille, vild og faldrig, En fjeldelv går ei altid bent, den kommer iram vel noget sent, dog bedre sent end aldrig! Det rare er ved slig en elv, den standser, stirrer i sig selv helt som fortapt og drømmer! Mens atter det i næste Stund bær vildt afsted paa stenig grund, — den imod havet strømmer.

I)og er forskellen bare den paa elven og paa elvens ven, den sidste kan ei drage, hvis ikke man ham kaster taug, som holder ham tilbage! — For ham, som med en hjælpsom hånd mig rakte taug i hjertets ånd, jeg vers nu av mig river! Og da jeg ved, det hele Folk i slig en Mand har følt sin Tolk, til Danmark jeg dem giver! Jeg takker hele Danmarks Land

og specielt den ene Mand, som fik min glædes tåre. Farvel, du fagre laud, farvel! Jeg rejser hjem til mine fjeld, jeg savner dem saa såre!

Sveinung Svalasloga.

I etBrev af9de Oktober skriver han: Naar jeg gaar i Skogen alene, biir jegoftetungsindig, men ogsaa glad . . . da begynder jeg at livne til og sjunge: W er hat dich du schöner Wald, aufgebaut so hoch da droben? Jeg ser, at skogen er vakker, og alt, som lever, er vakkert og godt. Jeg linder malersagerne og maler, til jeg biir stiv i fingrene av frost. Så hugger jeg mig varm paa de knistede fjeldgraner. Mon Sveinung Svalasloga igen vil gæste Kollegiet?

For det materielle Velvære har Økonoma Frøken Johansen sørget paa det hedste, og Festbord har hun dækket for Alumner og Gæster. Bestyi elsen skylder hende Tak, fordi hun har paataget sig at ordne Kollegiets Linned­ vask paa en væsentlig billigere Maade end det tørste Aar. Kollegiet liai i