GAHagemannsKollegium_1908-1915

OPSANG

Du ejer den Kunst, der slaar bindende Bro for Slægtens Kultur mellem Lande og Lande: Ad Jernvejens Skinner fra Boplads til Bo, med Dampskibets Fart over Havenes Vande. Frem over Snebræ — i Junglernes Ur Du baner ny Vej for en gammel Kultur. Du udvinder Luftens befrugtende Salt, der lægges som Gødning for Markernes Grøde. Du dræner, hvor Vandet for rigeligt faldt, og vander i Ørkenens sandgolde Øde. Lidbytter Vandstyrtens vildsomme Brus og trælbinder Kraften i Stormvindens Sus. Til »Lys over Landet« Du bruger bevidst de Kræfter, som Jernet og Kobberet dølger; og Tanken Du sender med Lynildens Gnist langt bort gennem Ætrens elektriske Bølger. Og der hvor nu Ørnen i fuglefri Flugt udspænder mod Luften de sénstærke Vinger, er aabnet et Rige, som før var Dig lukt, Du ejer den Kraft, som Propellerne svinger. Din er den Sejr, der var Tusinders Drøm, Din Ret at besejle den luftige Strøm. Du Søn af et Folk, der ved Fremskridt og Færd forlængst vandt sig Hævd blandt Nationernes Navne: Dit Land er vel lille — dog kendes dets Værd, og straaler dets Navn som en lysende Bavne. Du ejer Evnen at øge den Brand, der kaster ny Glans om Dit ældgamle Land! Snart smeltes Staalet i Strømkresens Glød, hvor hidtil det trægt kun i Højovnen flød.

» taon «.