GAHagemannsKollegium_1908-1915

10

DEN DANSKE STUDENTERTYDE PAA G. A. HAGEMANNS KOLLEGIUM

NOGLE BETRAGTNINGER OVER DEN DANSKE STUDENTERTYPE, SOM DEN FINDES PAA G. A. HAGEMANNS KOLLEGIUM. P a a G. A. H a g e m a n n s K o l l e g i u m bor der 50 Studenter, hvoraf 2/g er Polyteknikere og 1/3 tilhører andre Studieretninger. Denne Trediedel er valgt saaledes, at det er lettere at nævne de Studieretninger, der ikke er repræsenteret end dem, der er det, dog anser jeg det kun for nødvendigt at anføre, at det teologiske og juridiske Fakultet i Øjeblikket ikke er repræ­ senteret. Endvidere er Begrebet Student her taget i den videst mulige Betydning, idet det ikke blot omfatter akademiske Borgere, men ogsaa Elever fra Kunstakademiet, Musikkonservatoriet og Landbohøjskolen. Det er givet, at alle disse unge Mennesker med forskellige Interesser maa øve en gavnlig Indflydelse paa hverandre. Da Polyteknikernes Antal er 2/3 af det hele Antal, er det ogsaa sikkert, at det maa være dem, der særlig kommer til at give Livet paa Kollegiet dets Karakter. Dette gør de saa meget lettere, som de alle synes støbte i samme Form , nemlig den, der er givet ved den polytekniske Læreanstalts Undervisning, en Form, som sikkert i enhver Henseende opfylder sin egentlige Bestemmelse, at gøre dem til dygtige Ingeniører, men som ofte ved sin Stramhed maa være en Hindring for de almenmenneskelige Følelsers og Ytringsformers Udvikling. Den polytekniske Læreanstalt kan ikke afhjælpe denne Mangel, da det ligger udenfor dens Program, men da Direktør Hagemann bestemte, at Kollegiel ikke udelukkende skulde bebos af Polyteknikere, tænkte han muligvis, at han derved raadede Bod paa dette Forhold ; — sikkert er det, al Ikke- Polyteknikerne afsliber mange af Polyteknikernes skarpe Kanter. Jeg vil belyse dette Forhold nærmere ved at dvæle lidt ved Studiet paa den poly­ tekniske Læreanstalt. Naar den unge Polytekniker kommer fra Skolen ind paa Læreanstalten, bliver han stillet overfor Forhold, der paa næsten alle Punkter er væsentlig forskellige fra de Forhold, han hidtil har været vant til i en Skole eller paa Kursus. Der blev han nemlig plejet og iagttaget Dag for Dag med en ganske sjælden Omhu, der stod han i personligt Forhold til sine Lærere, og der havde han tillige sit Hjem at støtte sig til. Nu er der pludselig et dybt Svælg mellem Lærer og Elev. Professorerne kender i Beglen slet ikke Eleverne eller i hvert Fald kun dem, som sidder paa første Bænk