GAHagemannsKollegium_1908-1915

NARSAK

15 som vi selv har loræret ham Dagen i forvejen; jeg er ikke helt stolt al at ryge dem, da det ikke er fineste Sort. Derefter gaar vi ind til Augusta, med de to smukke Døtre, Merab og Kirsten, hun ibor i et stort Træhus lige ved Siden af Udstedsbestyreren Hendes Hjem er det smukkeste og reneste jeg har set i Grønland Billeder i Glas og Ramme paa Væggene, ren hvid Lysdug paa Komoden, med en Masse Nipsgenstande, langs Væggen to store Brikser med line hvide Senge­ tæpper og Edderdunsdyner, der om Dagen er stillet op ad Væggen, og mellem Briksene Familiens Stolthed, et Harmonium, paa hvilket Merab underholder os med Salmemelodier. Augusta er Enke, hendes Mand druknede for to Aar siden, da han i en Storm vilde gaa ud i Kajak for at redde Konebaaden, der var ved at

drive til Søs. Hans Lig blev aldrig fundet; men hans Kajak drev iland, og blev sammen med hans Redskaber opstillet i en Klippehule ved Ky­ sten lidt syd for Narsak. Augusta har ligesom T o ­ bias syv Køer; foruden i Narsak findes der i Grønland kun Køer i Julianehaab og Igaliko, da det andre Steder vilde volde for store Vanske­ ligheder at skaffe Foder til dem. Men de to her om ­ talte Hjem er .rene Sjæl­ denheder i Grønland; gaar vi derimod ind i en af de

bagved liggende grønlandske Hytter, ser vi et typisk grønlandsk Hjem, helt af Sten og Tørv, kun den bare Jord, klæbrig og fedtet af Snavs og Tran, til Gulv, et lille, af Snavs næsten uigennemsigtigt Vindue. Gennem den meget lave Indgang, der som Regel er formet som en Gang, midt i hvilken der er en Udvidelse, hvor Ildstedet tindes, kommer man ind i Huset, hvor der straks slaar en en lummer og stinkende Atmosfære imøde. Paa den bageste Væg findes Briksen, der er hævet ca. 1 Alen op Ira Gulvet, og langs de øvrige Vægge gaar en Bænk. Paa Briksen sidder Kvinderne halvnøgne, dog skynder de sig at tage en Annorak paa, naar de ser, der kommer frem­ mede. Under Briksen opbevares Skind, Spæk og lignende, der udbreder en alt andet end behagelig Lugt. Det hele gør et meget snavset og uhygge­ ligt Indtryk, og man føler sig alt andet end vel tilpas, især naar man bliver budt noget at drikke af en Kop, der i liere Aar har staaet paa en Hylde i Hjørnet og kun bliver tørret af med en snavset Finger; men for ikke at støde sine elskværdige Værter, bliver man nødt til at tage imod det.