GAHagemannsKollegium_1908-1915

20

d a g l i g s t u e n s b i l l e d e r

det Syn, der møder ham, og har ladet ham handle rent mdlkaarligt ligesom Barnet, der griber efter, hvad det ser, - eller han har villet udtrykke den unge Mands Meddelen sig til den unge Kvinde, der i en sammenbøjet Stilling, formet med en yndig sluttet rund Linje, sidder paa Klippen ved hans Side, følgende samme Retning med Blikket som han peger, og i lige saa stor Optagethed som han. Begge Udtryk er »trufne« og er maaske lige betydningsfulde. * Billedets Farver er ypperlige. Valørerne fint afstemte: glødende, rent gult for Skikkelsernes Vedkommende, der straaler med potenseret Kraft paa Baggrund af den mørke Himmel, hvorpaa Solens Lys kun spores helt øverst oppe. Den dybest liggende Del af Himlen, Bjærgene paa den anden Side af den Slette, man ser nedover, og Bunden af Dalen, hvor en Flod baner sig Vej, ligger hen i sort Mørke. Solen har endnu ikke naaet at trænge herned. Den mellemste Del af Himlen er stærkt blaa. Denne Farve- virkning, der er af en egen betagende Skønhed, minder svagt om Krøyer, mest om Henrik Schouboes bedste Friluftsbilleder (»Foraar, Galleriet). Den mere komplicerede Komposition i Farve og Figurernes Linjer — der vel gør et overordentlig levende og bevæget Indtryk, men tillige svækker den plastiske Ro noget - er ypperlig forenklet og afklaret ved, at Kunst­ neren har ladet Skikkelserne fremtræde nøgne. Billedets Styrke er dog sikkert dets idealistiske Indhold, der kappes med W illumsens i menneskelig dyb Sjæleskildring. Ligesom den unge Mandsskikkelse ganske behersker Kompositionen i Billedet, og kun er forenet i sine Linjer med Kvindeskikkelsen gennem den paa hendes Skulder hvilende Arm, har det aabenbart i første Række været Kunstneren magtpaaliggende at skildre den mærkværdige Blanding af nysgerrig Beundring og Trang til Fordybelse, der er lige saa ejendommelig og smuk som den er skæbnesvanger for den unge Mand i 20-Aars Alderen, Bevidsthedens gryende Dag. Billedet rummer virkelig — som jeg er bleven gjort opmærk­ som paa — noget af det samme, som Michelangelo har udtrykt i sit vid­ underlig, monumentale Maleri af Adams Skabelse Ira det sixtinske Kapels Loft. Kvindeskikkelsen har fundet mange Tilhængere, men Udtrykket i hende synes mig ligesom endnu alt for uudviklet og siger ikke ret meget. Alt i alt skylder Kollegiet Konferentsraad Jørgensen, der har skænket Billedet til Dagligstuen, en varm Tak for dette alvorlige og udtryksfulde Billede, som det er en udelt Glæde at fordybe sig i. »Erkend Dig selv« var Kvintessensen af Sokrates Visdom. En saadan dyb Erkendelse er dette Billede, klogt og ejendommeligt tænkt. Hvor forskelligartede disse to Billeder ved første Indtræden i Salen end