GAHagemannsKollegium_1908-1915

AARETS REGI VENHEDER 31 udlevere, for lo dage efter, al hans yderste frist var udløben, tilstod han smilende, at han rent havde glemt det. Disse to exempler belyser paa lyldestgorende maade den iver, hvormed der arbejdes paa G. A. Hagemanns kollegium opimod examen. Men nu stod vi jo der i den yderste nød, og undertegnede besluttede da at ofre sig for opgaven. Jeg har imidlertid kun boet paa kollegiet i lidt over et halvt aar og kender allsaa kun halvdelen af de begivenheder, jeg paatog mig at skildre; jeg blev derfor nødt til at behandle sagen jou r­ nalistisk, hvilket som bekendt vil sige, at man skriver 0111 ting, man ikke har begreb om. Mit stof tænkte jeg mig at hente hos de forskellige inspektionsformænd i det forløbne aar, og min opgave faldt da i lire dele: interviews med d ’hrr. A. H. Hansen , Lyngbeck, Juul og Hoffmeyer. Jeg henvendte mig forst til hr. A. H. Hansen. Han modtog mig med sit beromte sarkastiske smil, dette smil, som burde kinematograferes og op­ bevares paa kollegiet til belæring for kommende inspeklionsformænd. Paa engang imødekommende og overlegent, vittigt og tort, forbeholdent og ud­ tryksfuldt, giver det et fortræffeligt billede af, hvorledes kollegiet lededes i hans formandstid. Jeg bad hr. A. H. Hansen om at give mig nogle oplysninger om de begivenheder, der var forefaldne i de sidste maaneder af hans funktionstid. »T ja,« sagde A. H. Hansen og gned sine ojne, »der skete vist ikke noget.« »Var der ikke fest den 27nde september?« »Jo — Fru Hagemanns Festlegat traadte jo i Kraft, og vi havde Middag og hen paa Aftenen Bal. Verandaen var pyntet med Guirlander og kulørte Lamper.« »Det var allsaa vellykket.« »Men ellers var det en stille Tid.« »Intet kollegiepolitisk rore?« »Nej alt var stille.« »Og generalforsamlingen i oktober?« »Den var meget stilfærdig, der var kun en Liste, og den sejrede.« »Det var da heldigt.« »Lyngbeck, Olsen og Holm blev valgt. Siden har jeg hall det saa fredeligt.« Der bliver saa stille i A. H. Hansens stue, at jeg pludselig løler, hvoi slemt jeg krænker examensfreden. »Ja undskyld, at jeg forstyrrede,« siger jeg og gaar. A. H. Hansen følger mig til doren med et ubehagelig spidst smil. »Naa De er altsaa Medarbejder ved Aarsskriftet Hr. Hni, saa hai De nok travlt.« Der er ikke medlidenhed i hans blik men en væmmelig, ovei legen iioni, jeg faar dog en anelse om, at det kun er en paatagen overlegenhed. »Jeg tror alligevel gærne, De vilde være med til det arbejde, hvis De havde tid.« »Ja, hvis jeg bare havde Tid,« siger han og lukker doren ettei mig.