GAHagemannsKollegium_1908-1915

NAAR OG HVORLEDES den Tanke opstod at bygge et Hjem for den studerende Ungdom, kan jeg nu slet ikke mere sige, og jeg er nærmest tilbøjelig til at mene, at den er født af Omstændighederne : at min Stilling som Direktør for den polytek­ niske Læreanstalt var dens Fader, mit egen lykkelige Liv og Erfaring dens Moder. Thi Stillingen førte mig ofte i meget nær Forbindelse med unge Studerende, der kæmpede med store økonomiske Vanskeligheder, og selv havde jeg baade herhjemme og i Amerika saa ofte faaet rakt en støttende Haand, ogsaa i økonom isk Henseende, at det blev en naturlig Trang hos mig, eller Evne, at vise min Vilje til at hjælpe andre. Og i de første Aar af min Direktørvirksomhed formede denne Støtte sig i Hjælp til Studenter paa forskellig Maade, oftest som Gave, enkeltvis som Laan. Men denne Form blev snart mere og mere uholdbar, fordi den brugtes langt stærkere, end rimeligt var. Min »store« Direktørgage, 1200 Kr. aarlig, mente jeg først at ville anvende paa denne Maade, men den forslog ikke overfor den virkelig store Trang. Da fødtes uvilkaarlig Tanken 0111 Studielaan og ud af den opstod igen Kollegietanken, der fandt en varm Tilslutning hos min gode Ven, Inspektør Harding , der havde bistaaet mig trofast lige fra den første Begyndelse. En halv Million Kroner tænkte jeg at anvende til dens Realisation; men hvorledes var Pengene bedst anvendt? Som et Fond vilde de give 20,000 Kr. aarlig i Rente og kunde saaledes give 50 Studerende hver 400 Kr. aarlig. Byggedes der et Kollegium, blev dette umuligt, men der kunde da skaffes et Hjem til de samme 50 unge Studerende. Hvad var bedst? Det er mit Haab, at jeg valgte rigtigst, da jeg valgte Hjemmet, da jeg, i Erindring 0111 de Aar, da jeg selv som Studerende ved den polytekniske