GAHagemannsKollegium_1908-1915

AMERIKANSKE STUDENTERHJEM 9 er opkaldt eller Bogstaverne i det græske Alfabet (f. Eks. Eta Sigma My, der var Navnet for det tørste kvindelige Studenterhjem i Boston) — sluttes der Venskab for hele Livet, ikke blot med samtidige, men ogsaa med forhenværende Alumner, der vender tilbage til Hjemmet ved aarlige Sammenkomster. Jeg behøver ikke nærmere at udvikle, hvad Betydning det har for den unge Alumne at komme i Venskabsforbindelse med Mænd, hvoraf mange sidder i indflydelsesrige Stillinger. Men ogsaa for Højskolen, til hvilken Hjemmet knytter sig, spiller dette en vigtig Rolle. De amerikanske Universiteter og tekniske Højskoler er for del meste private Institutioner, hvis Udvikling og Trivsel i høj Grad beror paa Gavmildhed hos forhen­ værende Elever. Og Broderskaberne danner det naturlige Bindeled mellem Alumnerne og alma mater. Del amerikanske Studenterhjem bliver derved Midtpunktet tor en Virk­ somhed, hvis Betydning rækker langt udenfor Studenterhjemmels Vægge. M. C. HÅRDING. J e g sidder og ser paa en Buket Blomster. Jeg vil prøve paa at beskrive dem. De er meget store, de yderste Blade er lyserøde, og for hver Krans Blade, man kommer ind, bliver Farven klarere, til den tilsidst bliver snehvid, og aller inderst inde sidder to smaa Blade, de er røde som Blod. Jeg sidder og ser paa denne Buket, og saa ser jeg, at ved hver Blomst sidder en Knop. Jeg prøver paa at tænke Blomsternes Tanker, først de udfoldedes: De tænker: Hvorfor brød man vore Stilke, det var ikke dig, der nu sidder og betragter os; men sig mig, gjorde han, der gav dig os, dig Glæde derved? Kan I glæde Jer over, at vi lider? Jeg prøver paa i Tanken at svare dem: Ja, han der gav mig Jer, gjorde mig Glæde. I voksede ude i hans Have, der har I mange Sødskende; de savnede Jer, da han brød Jeres Stilke og gik bort med Jer, og Taarerne laa paa deres Blade og glimrede i Solen ; men ingen i Verden er uundvær­ lig, I heller ikke; andre er kommet i Jeres Sted. Mig glæderi, ham glædede I, da han saa mine Øjne straale ved Synet af Jeres Skønhed, da han saa mine Læber kysse Jer. Smerten I led, varede kun en Brøkdel af et Sekund; opvejes den ikke tusindfolk af den Følelse, at gøre Mennesket glad. Og jeg mærker paa deres Duft, der bliver stærkere, som jeg sidder og ser paa dem, at de forstaar mine Tanker. Knopperne tænkte: Se de dejlige Blomster, det er vore Mødre; som vi er, har de engang været, som de er, skal vi engang blive. BLOMSTER.'