GAHagemannsKollegium_1908-1915

UPSALA 13 mig dunkelt fra Geografien, at Ørebro og Eskilstuna ernærede sig hæderligt af Knivfabrikation, men da jeg tor Øjeblikket interesserede mig ulige mere for at sove, erklærede jeg på mit mest fejlfri Svenske, at det sikkert var »bra mycket trelligare« over Stockholm, hvorpå han lod mig være i Fred. Hvem skildrer da min ubehagelige Overraskelse i Stockholm om Morgenen, da jeg opdagede, at Norrlandstoget går 3 Min. før Malmøtoget kommer ind. Jeg begyndte så småt at angre mine natlige Drømme. Nu kunde jeg få Lov at vente i Stockholm til om Aftenen, men dels havde jeg set »Målarens Perle« før, dels er samme Perle ikke overvældende morsom, når man er ganske alene og ikke kender en Sjæl i tiere Miles Omkreds. Ved Hjælp a f en Køreplan regnede jeg imidlertid ud, at jeg alligevel kunde nå Morgentoget oppe i Ockelbo, hvis jeg tog over Upsala—Gefle. Jeg startede altså og glædede mig til at se Geile (2 Min. Ophold), hvis blotte Navn altid i Skolen indgød mig så stor Respekt. Men det gik ikke så let. I Upsala forlangte de en fabelagtig Pris extra for at expedere mig over Gefle, efterdi det var en privat Jernbane. Efter bedste danske Opskrift forsøgte jeg naturligvis at prutte med dem, men de lod til at være neder­ drægtig principfaste, og da jeg ikke vilde betale så meget, målte jeg altså bekvemme mig til al vente i Upsala den Søndag. Jeg begav mig ud for at »titta« på alt det mærkværdige og om muligt få en lys Idé, der kunde få Dagen fra Kl. 11 Fm .— 8 Aften til at gå på en fornøjelig Måde. Jeg tænkte et Øjeblik på at gå til Rector magnificus og præsentere mig som Repræsentant for Hagemanns Kollegium og på den Konto blive vist rundt de forskellige Steder i Byen, men såsom det var Søndag, opgav jeg strax en så ugudelig Fremgangsmåde. — Men stop! — Havde ikke min gode Ven og »Broder«, Kamrer E. oppe ved Sundsvall, en Svoger, der studerede der i Staden? — jo — og jeg havde engang set hans Fotografi, så jeg kunde vel hitte ham på en eller anden Måde. Ganske vist var han Teolog — men enfin — så var han vel også lettere at få Tag i; for hvor er en ordentlig Teolog Søndag Formiddag Kl. 11? — I Kirken naturligvis. — Altså »klef« jeg op til Domkirken, stillede mig op udenfor Indgangen og forkortede Ventetiden med at beundre den herlige gamle gotliiske Bygning udvendigfra. At komme ind gik nemlig ikke; for når Prædikenen er begyndt, får ingen slippe ind. Nå — Folk begyndte at strømme ud, ældre Damer og Herrer med højtidelige Miner, unge »flickor« med mindre do., »låroverksgossar« med absolut Mangel på Højtidelighed (de skal gå i Kirken efter Tur hveranden Søndag), nogle Studenter med Briller og udpræget teologisk Udseende, ja sågar en enkelt »bevaring« (af en Fejltagelse vist); men Originalen til mit Fotografi kom desværre ikke. Jeg forsøgte at spørge et Par af de mest teologiske Studenter, om de kendte hl. kand. B. og hans Bostad, men uden Held. Misfornøjet vandrede jeg ud i Gaderne for hitte på noget nyt. Da fanges mit Øje pludselig af et Ansigt, som tilhører en ung, meget høj, slank og elegant Gentleman, der i et ulasteligt Kostume promenerer