SPECIFIC product book - Denmark

DANMARK 2020

KÆRE DYRLÆGE & VETERINÆRSYGEPLEJERSKE

Circle of Good – den gode cirkel Vi tror på at én god ting leder til den næste, og at vi sammen kan starte den positive cirkel – også når det gælder dyrefoder. Vores ambition er, at have et bredt udvalg af miljøvenlige produkter, der er skræddersyet til, på bedste mulige vis, at give kæledyr et sundt liv. Og samtidigt belaste vores fælles miljø mindst muligt. Fisk er godt – på mange måder Vores historie begynder i verdenshavene. Fisk er rig på protein og når den fanges og håndteres på den rigtige måde, så er fisk også en af de mest bæredygtige kilder til sundt og proteinrigt dyre-foder. Og vi ønsker, at sætte bæredygtigheden på dagsordenen. Til gavn for alle. Derfor arbejder vi med leverandører, der garanterer for kvalitet og bæredygtighed ved at være medlemmer af anerkendte fiskeriorganisationer som MSC og IFFO RS*. Det er første trin i den gode cirkel, som vi ønsker at skabe. Og vi nøjes ikke med at tale om det. Helt konkret og kontant bidrager vi med 5% af vores overskud til at øge effekten af Circle of Good. Pengene går til forskellige projekter, der kan øge bæredygtigheden i produktionen af dyrefoder. Godt for verden. Det bedste for dit kæledyr Specific-produkterne er alle tilpasset kæledyrs specielle behov i dets forskellige livsfaser. Hvert produkt har sin egen unikke formel og med forskellige ingredienser af høj kvalitet. Fælles for alle er fiskeolien, der er rig på omega 3-fedtsyrer. Fiskeolien er kendt for sine mange fordele og for kæledyr betyder det blandt andet et stærkere immunforsvar og en sund hud og pels. Dertil kommer, at fiskeolien styrker udviklingen af hjernen hos hvalpe og killinger og kan være med til at bevare nyrefunktionen hos hunde og katte i alle aldre. Og når det gælder slidgigt, kan fiskeolien være med til at reducere de kliniske tegn hos hunde og katte. God praksis Vores samlede produktprogram af næringsrige diæter er kun tilgængelige via dyrlægen. Kun hos dyrlægen får kunderne den bedste rådgivning om den helt rigtige ernæring til deres kæledyr. Fra ung til gammel samt i ekstra krævende situationer som f.eks. under sygdom.

Lad os gøre en forskel sammen Vores ambition er at sikre, at denne verdens kæledyr har det bedst mulige liv takket være et sundt og nærende foder, der er tilpasset dyrets aktuelle livsfase. Og når du vælger Specific til ”den bedste i verden” så skal du kunne gøre det med bevidstheden om, at du også gør noget godt for vores fælles verden. Når du bruger og anbefaler vores produkter, er du med til at gøre en forskel. For kæledyr og for vores verden. Det starter med bæredygtigt fiskeri, der bliver til sunde ingredienser, der bliver til produkter af høj kvalitet, som i sidste ende er med til at give sundere kæledyr. Det kalder vi Circle of Good, og vi håber, at du vil være med.

CIRCLE of GOOD

Med venlig hilsen

SPECIFIC™

* MSC =

Marine Stewardship Council (se mere på www.msc.org)

IFFO RS =

The Marine Ingredients Organisation (se mere på www.iffo.net/iffo-rs

VERSION 03-2018

SPECIFIC ™ DIÆTER - FORHANDLET AF DYRLÆGER SIDEN 1988

Made with FlippingBook flipbook maker