ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 97 Ny-Christianshavn med Christianshavn fremtræder ogsaa her som en slu ttet og sam let By og nordligste Parti fra 1674 er ogsaa her opgivet — øjensyn ligt af Hensyn til Marinens Udviklingsmuligheder. Modsat Hoffmanns Plan er sydligste Kanal gennem ført til lid for den gam le Christiansholms Kanal, og den er stadig ført paa langs ned igennem Bylegemet. En ikke uvæ ­ sentlig Ændring er, at Kortet af 1691 kun bibeholder eet Torv, og at dette i sit Princip gentager Johan Sembs Renaissancetorv i det gam le Christianshavn. Bevidst og forsæ tligt, som allerede Hoffmann havde villet det, er Ny-Christianshavn blevet en h a rm o n i s k og k o n s e k v e n t F o r tsæ tte ls e af d e t g am le Ch ristian sha vn , hvis Gadenæ t og K a r r é s y s tem , som det var formet af Johan Semb, b lo t f ø re s vid e re m o d Nord. For saa vidt er denne Byplanlægning den traditionelle fra Renaissancen og vilde have glædet Christianshavns Skaber. Men bemærkelsesværdigt er — hvad der a lle­ rede var Gotfred Hoffmanns Indsats — Udformningen af Partiet Nord for Tværkanalen, der k o r r e s p o n d e r e r gan sk e n ø je m e d den p a a den an d en S id e S e jllø b e t lig ­ gende D el a f N y - K ø b e n h a v n mellem Nyhavns Kanal og Dronningens Kanal. Der er derved skabt de lange F lugt­ linier — gennem førte ogsaa for nye Gader i Amalien- borgkvarteret — der er et særligt V irkningsm iddel i Ba­ rokkens Byplanlægning, her ganske vist ogsaa det ene­ ste barokke Træk! Man har atter Indtryk af, at det ikke er en uddannet, moderne indstillet Arkitekt, men en fagligt uangribelig, nøgternt anlagt Ingeniør, der har udarbejdet ogsaa dette Projekt. Formentlig skyldes det den daværende Chef for Fortifikationsetaten, Christian Steenwinkel. Og Ch r is tia n s h a v n s Ud v id e lse m o d S y d , der — som nævnt — følger samme System for Gadenæt og Karré­ dannelse, er i samme klare, praktiske Aand. Christians-