ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

1 0 2

Alt for længe opretholdtes denne projekterede Bremer- holmgade ikke og 1691 er den indskrænket til en k o rt B lindgad e (Ktvk. 1942, T. XVIII), der til Gengæld holdt sig til Nyreguleringen af Gammelholm i forrige Aarhun- drede. Det ældste af de 3 Kortarbejder (Ktvk. 1942, T. VII) fra c. 1673 skildrer Kgs. Nytorv og Omgivelser, med ind ­ løbende Gader. Paa Østsiden er Gyldenløves Palæ, nu Charlottenborg, angivet, endnu kun trefløjet. Grundstenen til Palæet blev lagt 1671. Det 1671 paabegyndte Kanonstøberi, Gethu- sets, Beliggenhed viser, at man i Begyndelsen af Chri­ stian V ’s Regeringstid helt har opgivet den vistnok i sin Tid tænkte Tanke at give Torvet rektangulær Form. Endelig viser dette Kort den tidligere Corps de Garde — Hovedvagt — liggende ude paa Torvet, skævt for Pa­ læets Facade. Men hø jst ejendomm eligt virker det, at Holmens Kanal her er tænkt bragt i Forbindelse med Nyhavns, hvorved Bremerholm atter, som i længst for­ svundne Dage, blev gjort til en 0 . Og dette var alvorligt ment, thi Kortet bærer Kongens Approbation. „Efter denne Afrids maa Kanalen forfæ rd iges!“ Ved en saa- dan „Forfærdigelse“ opnaaede man at g iv e T o r v e t en ret e je n d omm e lig , m e n h e lt s y m m e t r i s k F o rm — r e k ­ tan gu læ r i Nord, tils p id s e t i S y d — komponeret over en nord-sydgaaende Længdeakse. Man imødekom derved Barokkens Krav til velafvejet P ladskunst. For yderligere at markere Pladsen som Kunstværk indtegner man et Arrangement af P ladsm idten af typ isk Barokform og komponeret efter Torvets Længdeakse. Meningen var den bedste, men Forudsætningen var, at Kanalen virke­ lig blev gravet — hvad den aldrig blev — og et nyt Projekt blev udarbejdet af Gotfred Hoffmann, men uden Kanalen. Det approberedes 5. Juni 1680 af Kongen, med følgende Ord: „Vi haver allernaadigst sam tykt, at Kon