ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

8

Som Fæ stningsby, endda Rigets største Vaabenplads, —- og som Orlogshavn — maatte Fæstningsværker og andre m ilitære Anlæg ved mange Lejligheder blive be­ stemmende ogsaa for andre bybygningsmæ ssige, men forøvrigt rent civile Forhold. Hvilke tekn iske Kræfter Byen selv og den enevældige Regering raadede over i Perioden 1660— 1750, anvende­ lige til Bybygningsarbejder af alle Slags, vil, saa vidt mu­ ligt, blive oplyst gennem den her foreliggende Under­ søgelse. Det vil vise sig, at der er Tale om saavel Inge­ niører som Arkitekter. Men det vil tillige vise sig, at det langt overvejende Antal Arbejder skyldes statsligt an­ satte Mænd. Den tydelige Tendens, alt fra Christians IV’s Dage, til at skæ lne stadig skarpere m ellem Ingeniørens og Arkitektens Opgaver, fortsæ ttes gennem Resten af 17. Aarhundrede og til noget op i 18. Aarhundredes før­ ste Halvdel, da v isse baade ingeniørmæ ssigt og i Civil­ arkitektur uddannede Militære igen lægger begge Op­ gaver ind under deres Virksomhed. Som Staden var c. 1660 i Enevæ ldens allerførste Aar, er den gengivet i en, ganske v ist paa andre Kortarbejder hvilende, P lan over Byen og dens Befæ stning (Ktvk. 1942, T. I ), udarbejdet af Christoffer Heer. Med denne Stad skulde nye Mænd og nye V iljer ar­ bejde i de følgende Slægtled.5) Vel var Rammen for Byens Udvikling og Vækst i det store og hele lagt før 1660 og allerede ved Christian IV’s energiske Arbejds­ indsats, men Rammerne trængte til at fyldes og ændres baade her og der, og det skulde vise sig, at ved Aar 1757 havde Enevoldskongerne omdannet København til en By, 5) H v o rled es K ø b en h a v n b y p la n m æ s sig t h a v d e u d v ik le t sig fra c. 1600 til d e tte T id sp u n k t, er sk ild r e t a f F o rf. i H ist. M ed d elelser om K bh vn., 2. R k., IV, 1930.