ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

til at opfylde den „til deres Fordel“, dog paa den Betin ­ gelse, at „den store Kanal“ — Frederiksholms — be­ holdt sin tilbørlige Bredde af 42 Alen, hvilken Bredde skulde fortsæ ttes for Kanalpartiet helt op til Vejerhuset. Derved vilde opnaas, at der foran Vejerhuset kunde ind ­ vindes Plads til Gadeudvidelse, hvilket vilde være til stor Fordel, v. d. Osten giver disse Oplysninger i en Skri­ velse til Krigskollegiet, hvori han stærkt anbefaler, at „Borgerskabets“ Ønske fremmes. Det var jo i disse Aar, denne Mand varetog den ingeniørmæssige Side af Kø­ benhavns Nyordning.68) Hvad Krigskollegiet svarede, vides ikke. Men med Møllegravens Opfyldning havde det altsaa dengang end­ nu lange Udsigter. Meget in teressan t er det at se, hvorledes B e b y g g e ls e s ­ p la n e n f o r F r e d e r i k s h o l m vise r T ilb ø je lig h e d til at tr æ k k e en O m r e g u le r in g a f S l o t s h o l m e n e f te r sig — om det end foreløbig i Christian V ’s Tid kun blev ved Tilløb. Selve Slotsholm en har stadig frembudt et mærkeligt Syn, med Slottet paa temmelig uværdig Maade indram ­ met af en tilfæ ldig og uregelret Bebyggelse — dels af offentlig, dels af privat Karakter. Det ser heller ikke godt ud, at Slotspladsen var fyldt med Kramboder og at der foran Børsen og Boldhuset laa Stalde. Alt dette blev dog fjærnet 1671.69) Ellers skete, helt til Midten af 1690’erne, kun faa og m indre Ændringer i Slotsholmens Bebyggelse med Stalde og Ridehuse. Blandt Privatbyg- ningerne gjorde en enkelt sig ret anseligt gældende — det Knuthske Palæ .70) Imellem de mange Bygninger, der hørte Slottet til, var udsparet en stor, uregelmæssig P la d s— R id e b a n e n , hvor

68) R ig s a r k iv e t: In d k o m n e B reve til K rig sk o lleg iet. 69) K. D. V I, N r. 803, 710, 711. 70) V ilh . L o re n z e n : A n f. V ., II, p. 34.

9*