ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

124

leds Arbejde. Men man lod sig ikke skræmme og sam ­ lede sig i Christian V ’s Dage sammen til en virkelig Kraftanstrængelse. København, særlig det gam le Køben­ havn, var ganske vist en Augiasstald og, trods alt — Christian V var ingen Herakles, i al Fald ikke overfor den mærkelige borgerlige Ligegyldighed for et fælles Gode — Renlighed og Orden i Gaderne. Da den skaan- ske Krig var til Ende og Kongen og hans Mænd atter kunde beskæ ftige sig med Hovedstadens Anliggender, tog man fat med megen Energi for at klare de nærmest foreliggende og m est paakrævede Anliggender. 1680 kom en Forordning om Gaderne, deres Renholdelse (Reno­ vation) og — hvad stod i nøje Forbindelse hermed — deres forsvarlige Brolægning. Heri blev v isse Grund­ principper fastslaaet. Det bliver saaledes her forlangt, at alle Gader og Stræder skal „optages“ og omlægges efter Vaterpas og at det snarest muligt kan ske, skal en dertil tilforordnet „Fabrikmester og Ingeniør“ sørge for, sammen med en af Byens Kæmnere. Den Fabrik­ mester og Ingeniør, der fik Hvervet overdraget, synes at have været Christian Steenw inkel.78) Samme Aar saa en supplerende Komm ission Lyset. Den skulde arbejde baade med Gaderne og Brolægningen, men tillige med Vandvæsenet. Naar Trafikforholdene efterhaanden bedredes noget i de bestaaende Gader, skyldtes det denne Komm ission, hvor Ole Rømer var en ledende Kraft. Især var det Strøgene fra Nørre- og Vesterport, man tog sig af, sam t Højbro- og Færgestræde. Hensigten var Lettelse for Kørselen og „Zirlighed for Staden“ — ikke m indst, fordi det var ad disse Strøg, „fremmede Ambassadeurs igennem Nørre- eller Vesterport op til vores kgl. Residens skal føres“, som det udtrykkeligt fremhæves i den kgl. Forordning af 1681.79) ™) K. D . V I, Nr. 1115, 1132. ™) K. D. V I, Nr. 1191.