ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

130

mann, der dog først blev helt gennem ført 1700.S7) (Ktvk. 1942, T. XVI, 3 ). Af andre Reguleringer til Fordel for Gaderne „i Lighed og Z irlighed“ efter Byggelovens Ikrafttræden om tales A n t onie s træ d e 1689. Endelig skal nævnes, at F ru e K i r k e g a a r d 1699 udvides ved Nedbry­ delse af nogle Huse i Dyrkøb.8S) Men alt i alt synes det kun at være relativt faa Ar­ bejder af denne Art, der fandt Sted. I d e t S to r e og Hele b e h o ld t den g am le B y sit h æ v d v u n d n e Gadenæ t. Trods al Enevælde savnede Regeringen i Virkeligheden baade Magtmidler og økonom iske Midler til en virkelig radikal Omdannelse og Sanering af de forbyggede Dele af den gam le By. Thi hævdvunden E jendom sret er svær at bryde og det er da ogsaa en alm indelig Erfaring, at Grundejendomme, særlig i Byer, yder laten t Modstand mod Forandringer af deres Omfang. De kan holde sig — og har ofte holdt sig — i Aarhundreder. Mærkeligt nok er det først i de begivenhedsrige Aar, i 1680’erne, København faar en Matrikel ved Udarbejdelse af Grund­ taksten af 1689. Paa Grundlag af den har H. U. Ramsing i sit store Værk, Københavns H istorie og Topografi i Middelalderen, i 3 Bind, udarbejdet et saare fortjenst- fuldt M a tr ik e lk o r t o v e r G rund en e i den g am le By . Dette Kort giver ogsaa Gadenættet, med Gadenavne som de var i dette Aar — saa meget mere lærerigt og anskueligt, som det nuværende Gadenæt er indtegnet paa Kortet. De Bestræbelser, der i denne Konges Tid udfoldedes for at gøre særlig de gam le Bydele mere regelrette i Gadeføring og mere solide og moderne i Byggemaade, blev, hvad Resultaterne angaar, saare beskedne. Og dog var der gjort energiske og gode Begyndelser. I Bygge­ loven af 1683 var der tilmed givet Myndighederne et

87) K. D. V I, Nr. 656, 702, 707, 731; V II, Nr. 173, 829, 857, 913. 88) K. D. V I, N r. 429, V II, Nr. 864. — J v f. s. St. N r. 26.