ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757
V ilh . Lorenzen
136
gaar af dem, hvad ogsaa er at vente, at der kun, og i passende Afstand fra Vesterport og Østerport, findes Bygninger. V e ste rb ro er angivet som en svag og spredt Bebyggelse mellem GI. Kongevej og Vesterbrogade ud for St. Jørgens Sø, men kun indenfor Christian IV’s gamle Retranchement fra Torstensonfejdens Tid. Bebyggelsen er fortsat, men kun langs Vesterbrogade, til ud imod Ny Hollænderby, nu Frederiksberg. Ud for eneste angivne Forbindelsesvej mellem de to nævnte Veje, nu Værne damsvej, er antydet den Skydebane, hvortil Frederik III 1661 havde skænket en anselig Grund. Her kunde „Bor gerskabet samm ensteds og andre, som dertil Lyst haver, sig udi Skyden desbedre exercere og øve“.93) Et vordende Ø s te r b r o begynder først m ellem Sorte damssø og Sundet, tildels paa Resterne af Christian IV’s Retranchement her. Allerede ved 1660 var de kgl. F iske damme anlagt (Ktvk. 1942, T. I), og Grundene mellem dem og Vejen forbi Sortedamssøen blev efterhaanden overladt til frem staaende Borgere og Embedsmænd, der her indrettede sig Lystgaarde med store Haver. Det æld ste Østerbro fik saaledes straks Karakter af V illafor stad.94) Om en Forstadsbebyggelse Nørrebro — ud over de to alt nævnte store Haveejendomme — er der foreløbig ikke Tale. Glaciet laa som et grønt Bælte udenom Stadens Vær ker, der med deres store Masser og stærke Linier dan nede den m onum entale Ramme om Tvillingrigets Hoved stad og stærkeste Fæstning. Tusinde røde Tage, baade her og der Kirker og andre anselige Bygninger, og over alt Taarne med glim tende Spir, trængtes bag de grønne
93) K. D. III, Nr. 856. 94) V ilh . L o ren zen : L an d gaard e og L y stste d e r , II, p. 59 ff.
Made with FlippingBook