ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

142

tid kunde det se ud, som om den enevældige Monarks Magt var godt paa Vej til ogsaa at blive Magten til at sætte sig i Respekt overfor Befolkningen og bedre faa Bugt med dens Træghed overfor Foranstaltninger, der fak tisk var til dens eget sande Gavn. Hvorledes var nu Frederik IV’s Indstilling overfor Kø­ benhavn, og havde han B lik for dens materielle og ■skøn­ hedsmæssige Muligheder? Der er ikke Tvivl om, at Kong Frederik IV følte sig forpligtet overfor sin Hoved- og Residensstad. Hans tre Forgængere havde im idlertid gjort saa m eget for den, at der for ham egentlig kun stod tilbage at ud fylde Ram­ mer, der alt var lagt af dem, sidst af Christian V. Frederik IV’s kunstneriske Indstilling var Barokkens, som denne Stilart i Begyndelsen af 18. Aarhundrede havde formet sig ude i Europa og da særlig i Italien — hans Længslers Land, hvor han havde rejst i sin Ung­ dom, og som han ogsaa senere tyede tilbage til. Frede­ rik IV var en finere og mere kultiveret Aand end sin Fader, den robuste Christian V — det var vel Arven efter hans Moder, den højtdannede, sympatiske Char­ lotte Amalie af Hessen. Stærkt følte han sig tiltrukket af Bygn ings- og Havekunst — maaske allerm est af den sidste eller rettere af begge i Forening. Derom vidner hans, forøvrigt ret beskedne, Slotsbygninger — Frede­ riksberg, Fredensborg og Frydendal. Derimod stod han aabenbart ret fremmed overfor Bybygningens tekniske og kunstneriske Problemer. Man ved kun lidet herom. En enkelt personlig Udtalelse fra Kongens Side er dog ikke helt uden Interesse i denne Sammenhæng. Der var 1722 Tale om en eventuel Om lægning af Holmens Bro, og denne ønsker Kongen udført saaledes, „at den m id­ terste Linie, hvad Sigten angaar, støder paa det mel­ lemste Vindue i vores Audiensgemak og følger lige med den Linie, som er i Midten i al den brede Gade forbi Hol