ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

mens Kirke, d. v. s. Holmens Kanal og Komm issariatet“. Det er Barokkens Akseprincip, Kongen her bekender sig til!1) Af de Teknikere — Ingeniører og Arkitekter — Fre­ derik IV havde til sin Raadighed, træder de første i hans Regeringstid mere tilbage til Fordel for Mænd alene med Ark itek tuddannelse.— naar Talen da ikke er om rene Fortifikationsarbejder. Af ledende ingeniøruddannede Officerer, der næsten alle var Udlændinge, hæfter man sig først og fremmest ved Chefen for Ingeniørkorpset, Tyskeren H. E. v. d. P fo r d ten , der tiltraadte Embedet 1694 og beholdt det til sin Død 1710, da han afløstes af sin Landsmand, Ma rcus Heinsohn, indtil denne 1723 blev forsat andetsteds hen. Efterfølgeren blev atter en Tysker, E lia s D a v id Hau sser. Han beklædte Stillingen til 1738, og med ham begyndte den Række Ingeniørofficerer, der tillige var fremragende Arkitekter og skulde sætte deres stærke Spor ogsaa i vor civile Bygn ingskunst i m idterste Trediedel af 18. Aar­ hundrede. En fremragende Fortifikationsekspert og By­ planlægger havde Kongen i Ruses Elev, Hollænderen Job st S ch o lten , der i 1680’erne havde anlagt Rendsburgs Neuwerck og Kronværk og Byen Christiansburg i 01- denburg.2) I Frederik IV’s Regeringstid var han lige til sin Død 1721 optaget af store Kommandoposter hjemme og ude, i Fred som i Krig, men gjorde sig dog lejligheds­ vis gældende som Ingeniør i større Stil og paa Planer for Københavns Befæstning i Frederik IV’s Dage havde han en ikke helt ringe Indflydelse. En anden og meget duelig Ingeniørofficer var den danskfødte Hans H e n rik Scheel, fra 1699 Ingeniørkaptajn, vel forfaren ogsaa i civil Byg­ ningskunst og Kongens Raadgiver i Bygningssager. ! ) K. D. V III, Nr. 870. 2) J v f. V ilh . L o ren zen : C h r istia n sb u r g i H ist. T id ssk rift 10 R. V, p. 458 ff.