ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

144

Af ganske særlig Betydning i denne Forbindelse var det selvsagt, hvilke Mænd Københavns bybygn ingsmæ s­ sige Skæbne var betroet. Her træffer man overvejende dansk- eller norskfødte Mænd. I Christian V ’s Dage var der kommet en vis Fasthed i Stadens tekn iske Forvalt­ ning. Stadskonduktørembedet var oprettet 1690, og Stadsbygmesterens Stilling var blevet konsolideret. Der­ imod savnedes stadig og stærkt en faglig uddannet Stadsingeniør. Som Københavns første S ta d s k o n d u k tø r fungerede E lovius Mangor fra 1690 til sin Død 1714, hvorefter Stillingen i nogle Aar indehavdes af hans Enke. Fra 1717— 21 var den fremragende Mathematiker J. F. Ramus Stadskonduktør, kendt ogsaa for sin V irk­ somhed som Arkitekt. Han afløstes af Søren P. Balle, i hvis Lod det faldt at medvirke til Stadens Genopbyggelse efter Branden 1728. Alle tre var Nordmænd.3) Ved Frederik IV’s Tronbestigelse var den 1693 ud­ nævnte Bygmester, Københavneren Johan Conrad Ernst, tillige S ia d s b y gm e s te r og beklædte Embedet til sin For­ fremmelse til Generalbygmester 1716; fra 1693 var han tillige Søetatens Bygmester og besad form elt Stillingen til 1735. Ernsts Eftermand som Stadsbygmester blev Johan Albrecht Hiller.4) Bag Stadsbygmesteren s to d— som øverste Autoritet — G en e ra lb y gm e ste ren . Efter Lambert v. Havens Død 1695 havde dette høje og vigtige Embede im idlertid staaet ubesat, indtil det 1705 overdroges den arkitekturkyndige Brandenborger W ilh. Fr. v. Platen, der 1716 afløstes af J. C. Ernst. Af m e r e u n d e ro rd n e d e kgl. B y gm e s tr e var der de to 1703 ansatte kgl. Bygmestre, Hollænderen Christoph Marselis og den vistnok indvandrede Tysker, Ernst 3 ) S ta d sk o n d u k tø r e n 1690— 1940. G eddes K ort 1940. 4 ) V ilh . L o ren zen : K b h .sk e P a læ er I, p. 37 f. — C. E llin g : H o l­ m en s B y g n in g sh isto r ie , 1932, p. 13.