ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

II KØBENHAVNS BEFÆ STN ING MED KASTELLET.

Da Henrik Ruse 1665 havde færdiggjort Kastellet til Forsvar for Indsejlingen og da ved Christian V’s Tron­ bestigelse N iels Rosenkrantz kunde aflevere Stadens Fortifikationsværker mod Landsiden, var baade Kastel og Landbefæstning utvivlsom t saa gode, som nogen i Da­ tiden havde kunnet gøre dem. Ikke for intet var Henrik Ruse ogsaa Ophavsmanden til de sidstnævnte Arbejder. Dertil var i Christian V’s senere Aar kommet Gotfred Hoffmanns „Christianshavns nye Værk“, det mægtige Voldanlæg, der lagde sin krummende Arm beskyttende om København mod Søsiden, korresponderende med Ka­ stellet og i alt væsentligt færdigt ved Kongens Død 1699. Men at Landfrontens Udbygning ved Frederik IV’s Overtagelse af Regeringsmagten en Menneskealder efter Afleveringen var i nogen Grad forældet, kan ikke undre. Fortifikationsvidenskaben havde ude i Europa ikke staaet stille. De to store Modstandere, Franskmanden Vauban (t 1707) og Hollænderen Menno v. Cohorn ( f 1704) havde drevet denne Videnskab yderligere frem, og en Styrkelse af Hovedanlægets Udenværker maatte blive Følgen — før eller senere. Værre var, at det engelsk-hollandske Bombardement fra Søsiden under den kortvarige Krig 1700 ubarmhjer­ tig havde afsløret Mangler ved Stadens Søfront; Chri­ stian V’s ellers saa imponerende Værk havde vist sig ikke at slaa til. Baade dette og Belejringen fra Land