ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 149 Mindre radikalt, men paa sin Vis saare mærkeligt, er det andet Projekt, idet det o p lø se r L a n d f o r s v a r e t i to L inier: fra Østenden af Sortedamssøen spærres af en Tobastionsfront, foran Søen 3 Skandser, den stærkeste ved Dæmningen til Ravnsborg. D isse Anlæg markerer en indre Linie. En ydre markeres af et overmaade stærkt firkantet Fort, om trent af Kastellets Størrelse, tæt ved Sundets Kyst, en lille Skandse udenfor Ravnsborg, ved Landevejen her, en Udvidelse af det ældre Anlæg ved Ladegaarden og mellem St. Jørgens Sø og Kysten en Spærring ved en Tobastionsfront som Erstatning for de forfaldne Værker her fra Torstensonfejden. Men ogsaa fra Amagersiden skulde Byen værnes; ved, eller rettere sagt paa Vejen mellem Amagerport og Sund­ byerne placeres et stærkt Fort af samme Dimensioner som Fortet ved Sundet (Ktvk. 1942, T. XXIV). Ingen af de to Projekter blev virkeliggjort. Regeringen kastede sin Omsorg paa det levende Værn ved Land­ m ilitsens Oprettelse 1701. I de følgende Fredsaar til 1709 blev dog noget gjort, men ikke meget, idet man ind ­ skrænkede sig til nogle mindre Forbedringer. 1702 blev de to „Køkkenkurve“ — smalle Veje gennem Vand — anlagt i Kalveboderne, den ene paa Christianshavnssiden, den anden udenom Stadsgraven fra Vesterport til Lan­ gebro. To Aar efter blev Gravene mellem Nørreport og Kastellet lagt længere ud og uddybede, de havde tidligere været tørre, men kunde nu fyldes med Vand.8) Disse mindre Arbejder maa være blevet til under Ledelse af Fortifikationschefen v. d. Pfordten. Endelig gav man 1708 den forlængst anlagte Ø s te r p o r t ved Kastellet en mere sømmelig Form og Skikkelse. Den blev et helt monu­ mentalt lille Bygningsværk, saavel Ind- som Udfalds­ siden i den markante Stil, en Fæstningsport nu engang

8) S u h m : N y e S a m lin g e r 11, p. 5 f.

li