ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

Værdien at disse Værker var da ogsaa mere end ringe og tjener ikke til synderlig Ære for Holmens daværende Fabrikmester, den ellers dygtige Olaus Judichær, der har projekteret dem.11) Men paa højeste Sted var man ikke helt tilfreds med de 1714 afslu ttede Fortifikationsarbejder, og 1717 lod Kongen General Jobst v. Scholten og Oberst H. H. Scheel udarbejde Forslag til et langt stærkere Forsvar for Kø­ benhavn mod Landsiden (Ktvk. 1942, T. XXVI). Projek- tet blev forelagt Kongen, samme Aar approberet, og aabenbart var det Majestætens alvorlige Hensigt, at der nu skulde gøres en Kraftanstrengelse for at faa det ført ud i V irkeligheden. Men der skete intet! Projektet er im idlertid interessant, fordi det atter, men f o r s id s te Gang, a r b e jd e r m e d Tank en om S ø te r r a i- nets In d d r a g e ls e i F o r s v a r s s y s tem e t. Det gik ud paa en mægtig Styrkelse af Udenværkerne, der trækkes næsten helt frem mod Søerne, idet de dog lader de to militære Kirkegaarde fri. Fra Kastellet skyder et stærkt Horn­ værk frem langs Sundet, og fra dette til gamle Vartovs Tomt krummer sig et stærkt, bastionært Udenværk t— et Retranchement — der skulde spærre Hullet mellem Sø­ erne og Sundet. Østervoldanlæget spækkes nu helt med „F leschen“ (Raveliner), med dækket Vej og Glacis og fra Ahlefeldts til Schacks Bastion anbringes ligeledes Raveliner, her med Contregarder til Beskyttelse for den farlige Vold­ drejning her. Som Adgangen ad Østerport var blevet mer end besværliggjort, gælder dette ogsaa Vesterport, der skulde værnes af et Hornværk med Ravelin. Ogsaa fra Holcks til Rysenstens Bastioner placeres Raveliner, ligesom Christianshavns lange krumme Yderlinie tænkes forsynet med 10 Smaabastioner —?„Lynetter“ (Redaner).

11) C. E llin g : A n f. V ., p. 33, 46.