ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757
V ilh. Lorenzen
158
i 1660’erne. Ja! selv den agtværdige St. Annæ Bro var der endnu Rester af — en lang Tunge, der rakte ud mod Sejlløbet (Ktvk. 1942, T. XXVIII). At der endelig kom mere Fart i Tingene, skyldes Kravet om bedre belig gende Tømmerpladser i Stedet for de tidligere, langs Slotsholm skanalerne i den indre By, og at netop Ama- lienborgkvarteret valgtes dertil. Dertil kom, at T ilstan dene mellem Kastellet og Amalienborgs Have i Sandhed var lidet lystelige. Terrainet var og blev sumpet og til dels vandfyldt, hvad Tidens Kortarbejder skildrer med megen Tydelighed. En Undtagelse var Kansler Peder Reedtz tidligere Have, senere Dronning Charlotte Ama lies og efter hendes Død 1714 i Sønnen Prins Carls Eje. Kystlinien skar sig ind helt til, ja indover den projek terede Toldbodgade og en Regulering kunde nu ikke længere lade vente paa sig. Man har i ledende Krese øjensyn lig regnet med her paa een Gang at kunne opnaa to T ing — faa Tømmerpladserne anbragt og faa det sta dig svævende, men meget vigtige Problem: Kystliniens Regulering klaret. Et af Kongen approberet Projekt fra E fteraaret 1706 viser, hvorledes man havde tænkt sig Sagen ordnet (Ktvk. 1942, T. XXVIII, 1). Hvem der har udarbejdet det, vides ikke, men man tænker uvilkaarligt paa Stads bygmesteren, J. C. Ernst. Aaret i Forvejen havde Stadens Tømmerhandlere selv, paa Kongens Opfordring, fremsat Ønsker om at faa Pladser ved T o ld b o d g a d e , hvor Tøm meret let kunde sejles til. E fter Projektet skulde denne Gade nu endelig, langt om længe, føres i lige L inie, di rekte løs paa Toldboden, der forøvrigt er foreslaaet fly t tet et lille Stykke mod Syd. Ud for Toldbodgade er tænkt o p f y ld t en 75 A l. b re d L a n d b r æ m m e b e r e g n e t til T øm m e rp la d se r, fraregnet et Areal, nærmest Kvæsthuset, der allernaadigst var overladt til Havnekomm issionen efter dennes Øhske. To korte Kanaler er udsparet, den ene
Made with FlippingBook