ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

170

gelsen paa S l o t s h o l m e n sin h istoriske Betydning — lærerig paa mange Maader.

Kongen havde arvet den tidligere Bebyggelse her fra sin Forgænger og den var unægtelig af meget curiøs Ka­ rakter. I den østlige Del, ud mod Havnen, havde allerede Christian IV’s stærke Haand bragt en storslaaet Orden til Veje med Søarsenalet og dette havde igen holdt hans Søn og Sønnesøn til at respektere den faste Byggelinie nedover Slotsholmen, dannet af nuværende Tøjhusgades østlige Side. Langs denne førtes Færdselen ned mod Prinsens Bro og videre til Ny Kongensgade. Denne lang­ strakte Akseforbindelse i nord -syd lig Retning skulde faa afgørende Betydning for Frederik IV’s og hans Byg­ mesters Ordning af den resterende nordlige Del af S lots­ holmen. Denne laa ved Frederik IV’s Tronbestigelse hen i største Forvirring — med det gam le Slot, med Stalde og Ridehuse og Rem iser og dertil den private Bebyg­ gelse — uden fjærneste Antydning af Orden og bybyg­ n ingsmæ ssig Mening. Kortet over Slotsholmen fra 1680’erne antyder et For­ slag til en Regulering af denne (Ktvk. 1942, T. X) og Gotfred Hoffmanns ofte om talte Kort (Ktvk. 1942, T. XII) angiver en noget lignende Ordning. I begge Tilfæ lde gjaldt det en klarere, mere overskuelig Form for denne Del af Slotsholm en — Staldgaarden med Ridebane. Mest radikalt er Kortet fra 1680’erne, der forudsætter hele Privatbebyggelsen fjærnet, lader Staldgaard og Ridebane omgive af Gader og ikke staar fremmed overfor en Ned- rivelse af det gam le Slot. Hoffmann nøjes med at lade en rektangulær Ridebane Syd for Slottet omgive af Bygn in ­ ger paa de 3 Sider — men lader Slottet og Privatbebyg­ gelsen urørt. Begge Kortarbejder viser, at man har været inde paa en Omlægning af Slotsholm ens Bebyggelse og dette staar