ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

172

V ilh. L orenzen

J. C. Ernst. Kort efter — 1703— 06 — blev det nye re­ gulære Princip ogsaa fulgt ved Opførelsen af Staldme- stergaarden paa Hjørnet af Tøjhusgade og Kanalen — i Hovedsagen et Værk af v. Platen. Dette er de væ sen t­ ligste af de nye Byggeforetagender, der fandt Sted paa denne Del af Slotsholmen. En vis Orden og Overskue­ lighed var opnaaet, men heller ikke mere. Thi stadig laa det gam le Københavns Slot, pittoresk og morsom t i al sin Uregelmæssighed, men ganske umoderne og foræ l­ det — som en stor Herregaard flyttet ind i Byen og om ­ givet af Grave. Og da Frederik IV efter Krigens A fslu t­ ning bestem te sig til at modernisere sit Residensslot, blev det i V irkelighed kun til en u tilfred sstillende barok- kiserende Ombygning, der langt fra kom til at svare til Barokkens virkelige Idealer. Ombygningen foretoges af Ernst og Krieger og stod paa 1724— 27.33) Paa et eller andet T idspunkt er der m ellem Ridebane- anlæget og Frederiksholm s Kanal anlagt en lille Pryd- have. Som Slotsholmen var og saa ud ved Frederik IV’s Død faar man en klar Forestilling om den af et Kort, udar­ bejdet um iddelbart efter de store Byggearbejders A fslu t­ ning (Ktvk. 1942, T. XXXI). Det fortæ ller i sit klare Sprog vid tløftigt og udførligt om hele Slotsholmen, med alle dens offen tlige og private Bygninger, enkelte med interessante Haveanlæg. A f offen tlige Bygninger var bl. a. den nye Kancellibygning, overfor Børsen, kommen til. Dens Facade med Slotspladsen fortsæ tter T øjhu sga­ des østlige F lugtlinie. Atter dette Bygningsværk skyldes Ernst.34) Men Frederik IV’s bekostelige Arbejde paa det gam le Slotsterrain fik en krank Skæbne. For den forstaaende Samtid, opdraget som den var med Barokkens strænge 33) W e ilb a c h : A n f. V ., p. 73 ff. 34) V ilh . L o ren zen : C e n tr a la d m in istr a tio n e n , p. 28 ff.