ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

176

have haft en ikke helt ringe Forstaaelse af Principper for barok Byplanlægning. Med Rette siger E lling om hans Projekt, at det er „et Barokanlæg i vældig Maale- stok og at det i enhver Henseende vilde kunne gøre sig gældende i Københavns Byplan med den største Vægt, ja! overhovedet blive det største barokke „Kvarter“ i Byen, vel ikke i F lademaal, men i lineær Udstræk­ ning“ .37) Interessant og vigtigt er, at Judichær — for­ øvrigt i Lighed med det tidligere Forslag -— fastholder de aksiale Forbindelser ogsaa mellem dette nye „Ny- Christianshavn“ og Ny København og vil kæde de to By­ dele sammen efter de lange F lugtliniers Princip. Men det gik, som saa altfor ofte i hine Tider, at Mis­ forholdet mellem Projektering og V irkelighed ogsaa her blev uhyggeligt stort. Der kom in tetsom helst ud af dette storladent formede Marineetablissement. En vigtig Begyndelse til en senere Ordning blev Opfø­ relsen af en Marinebygning paa den 1695 opfyldte, af Marinen 1723 erhvervede Motzmans P lads, senere Chri- stiansholm , om trent m idt im ellem F laadens Leje og Christianshavn. Først under de følgende Konger skulde Opfyldningen og Bebyggelsen paa mere om fattende Vis forberede det, der er blevet til det nuværende Orlogsværft.

37) Chr. E llin g : H o lm en s B y g n in g s h is to r ie , p. 37 f. D e to o m ­ ta lte P r o je k ter er g e n g iv e t p. 38 og 39.