ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. Lorenzen

178

Saaledes ændrer da de gam le Bydele efterhaanden Ka­ rakter. De bliver b a r o k k is er ecle. Men ogsaa Byggelovens Krav om Udvidelse af altfor trange Gader og Stræder søgte man at imødekomme — ikke blot for at lette Færdselen, men ogsaa —■og i god Overensstemmelse med Barokkens Ordenskrav — for at give dem den heftigt attraaede Begularitet. Men det var rigtignok en temmelig utilfredsstillende Maade, man gik frem paa, naar man vilde bort fra det snævre, altfor kringlede og krogede i Byens gam le m iddelalderlige Gadenæt — ogsaa for at Karosser, samt de fra Aarhun- dredets Begyndelse stadig talrige Portechaiser, bedre kunde komme frem. Modstanden var stærk, thi for det første er intet nu engang mere sejlivet end gam le Færd­ selslinier og endnu vanskeligere — og bekosteligere — var det at faa Magt over de til Gaderne knyttede Grund­ ejendomme med deres hævdvundne Rettigheder. Derfor kunde der kun h ist og her gøres noget for at udvide Ga­ der og med „Regulariteten“ blev det rigtignok ofte saa som saa. Thi, ganske som i vor Tid, maatte man nøjes med at lade enkelte Bygninger, ved Nyopførelser, rykke tilbage fra bestaaende Facadelinier og derved opnaaede man kun, ganske som i vor Tid, at Gaderne kom til at se ud som om de aldrig blev fæ rd ig e! Kun i meget ringe Omfang fandt derfor Gadegennem- brydninger og radikale Reguleringer Sted i de mange Aar inden den store Brand 1728. Noget af det første, der skete i den nye Konges Tid, var den endelige Gennem­ førelse af Gotfred Hoffmanns Plan til Regulering af Vold­ gaden fra Nørregade til Vestergade. Det skete paa P o liti­ m esterens Initiativ (Ktvk. 1942, T. XVI, 3 ). Af mindre Betydning var, at T r om p e te r g a n g e n kort efter blev til det lille Stræde, der nogenlunde falder sammen med nu ­ værende Niels Hemm ingsensgade mellem Valkendorfs- gade og Skindergade. Færdselen i dette gam le Kloster-