ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

i Grundmur til Gaden. Desuden slap adskillige Gader for Udvidelser, og Gadebredden skulde nu for de 16 Alens Gader være 10 å 12, „saa to Kareter magelig kunne p a s­ sere forbi h inanden“ og de „store Gader“ kunde indret­ tes saaledes, at „tre Karether kunde passere hinanden, uden at de Gaaende forulempes derved“. Man var unæg­ telig gaaet ned til et Minimum af Krav!53) Bygningskomm issionen s V irksomhed var anstrængen- de og besværlig, ogsaa fordi Samarbejdet mellem Over­ direktøren og Medlemmerne ofte svigtede. Men Revent- low udfoldede al sin Energi og opnaaede ogsaa en Del i Retning af at fremme d e t p r iv a te B y g g e r i — altid stærkt støttet af Kongens virksomme Interesse for snart at se sin Hovedstad rejse sig paa ny og paa anselig Vis. Der­ for anbefaler Regeringen 1. Juni 1729 at anlægge Grunde til „store Huse“ til Gaden, hvilket vilde bidrage „til Ga­ dernes Zirat og mere Regularitet“. Og det tilføjes, at de, der bygger saaledes og efter Kriegers Fortegninger, kan faa Hjælp dertil. Men smaat gik det alligevel med Byg­ geriet, og de Brandlidte nøjedes i udstrakt Grad med at opføre Baghusene i B indingsværk og lod Gadegrunden ligge hen som Tomt. D isse Baghuse maatte kun være paa 2 Etager, men man byggede dem ikke desto mindre rask væk i 4 til 5 Etager — , disse „Svovlstikhuse, der vilde overspy hele Byen med Ild, naar der kom Brand i dem“, som Reventlow anklagende skrev til Kongen. F re­ derik IV lod sin Vrede gaa ud over Stadsbygmesteren, der beskyldes for ikke at have passet sit Embede, og der blev tru ffet skrappe Forholdsregler for at sikre Forord­ ningers og Paabuds E fterlevelse, ikke m indst af Haand- værkerne. Men alt blev alligevel som før. Bedre gik det med de o ffe n tlig e By gn ing e r. Et særligt Udvalg havde Opsyn med Kirkernes Genopførelse. Det 5'3) S ta d sk o n d u k tø r e n i K bh. 1690— 1940, p. 9. — J v f. C. B ru u n : K jø b en h a v n II, p. 615 ff.