ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757
V ilh. L orenzen
196
Bedst kendt er Vejnættet, med Bebyggelse og alskens Udnyttelse, i Terrainet udenfor Vesterport og Østerport, som dette var i 1728 — i Slutningen af Frederik IV’s Re geringstid. To ypperlige Kortarbejder, tegnede med sam me Haand (Ktvk. 1942, T. XXXII) giver god Besked. Forøvrigt antyder de, at adskillige Vejreguleringer maa have fundet Sted siden Aarhundredets Begyndelse. Først Terrainet u d e n fo r V e s te r p o r t. Over Portens Ravelin, Bro og Forværker førte „Lan devejen til Vesterport“ ud i Retningen af nuværende Vesterbrogade, til at begynde med m ellem „Kongens Eng“ indenfor „de gam le, mesten dels ruinerende Vær ker“ fra Torstensonsfejdens Dage og „Andreas Berns til hørende Tobaksplantage og Farveri“. Kongens Eng var gennem trukket af Grøfter som forøvrigt det hele Om- raade. Hvor Tobaksplantagen hørte op, førte en Vej vinkelret ud mod Nord — „Vejen til Nørreport“ — den nye Farimagsvej — forbi den saakaldte Sømølle — „Henrik Møllers Plads og Hus“ paa Hjørnet ud imod den regulerede St. Jørgens Sø, hvor „Kongens V ej“ — Gammel Kongevej — drejer af langs Søen og videre ud. Først ud for St. Jørgens Sø begynder en Bebyggelse at brede sig. Her, Nord for Landevejen, laa Søren Peter sens store Plads med (F iske)damm e foruden forskellige andre Ejendomme, bl. a. en Mølle. Her laa ogsaa „Kon gens Accisebod“. Syd for Landevejen laa flere andre Ejendomme, og blandt den atter en Mølle, en stor Gaard, tilhørende Jens Pedersen Callundborgs Enke. Omtrent hvor de forfaldne Værker hørte op, standsede ogsaa Be byggelsen paa Landevejens Nordside saa temm elig, her laa den „Karen D ietrichs tilhørende P lad s“. Men ogsaa paa Sydsiden fulgte Bebyggelsen kun et kort Stykke, og bag denne strakte „Reberslagernes Pladser og Boder“ sig helt ned til „den salte Sø“ . Noget længere ude, ved Vær nedamsvej, der var anlagt i Forbindelse med Frederiks
Made with FlippingBook