ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . Lorenzen

202

cus Tuscher. Som Soetatens Bygmester fungerede Stads­ bygmesteren N. Banner Mathiesen fra 1733, da han a f­ løste Ernst. Hans Stilling var dog nærmest en Inspek ­ tørs. Selv byggede han in tet.00) En af de m est benyttede Bygmestre indenfor Marinen var Franskmanden Fillip de Lange, han blev dog først Aaret efter Christian V I’s Død knyttet til Søetaten som dennes faste Arkitekt. Endelig var der, og specielt bestem t for Københavns Bygningsvæsen Stadsbygmesteren, Banner Mathiesen, hvis V irksomhed var underlagt Generalbygmesteren. Den var forøvrigt ikke imponerende af Omfang. Stads­ konduktør Søren Balle afløstes 1739 af Sønnen Peder Balle, der fungerede til 1765. Forøvrigt havde Køben­ havns Politim ester stadig betydelig Indflydelse paa alle tekniske Anliggender. Imidlertid skete der 1742 en radikal Ændring i det o ffen tlige Bygningsvæsen, idet Kongen dette Aar ophæ ­ vede Generalbygmesterstillingen og i Stedet oprettede en Bygningskomm ission med Thura og Eigtved som de sær­ lig Sagkyndige. Stadsbygmesteren var underordnet Komm issionen.01) Siden Christian IV havde Danmark ikke haft en saa passioneret E lsker af Arkitekturen blandt sine Konger som Christian VI. Hausser havde været hans Lærer i civil og m ilitær Arkitektur, og hele sit Liv igennem var Kongen overordentlig interesseret i Bygningskunsten, selv i dens m indste Detaljer. Ikke for in tet er han en af vor H istories største Bygherrer. I Christian V I’s 16 Begeringsaar faar Barokken med Bococcoindslag endnu fastere Fod i København — ikke alene i det offentlige, men i stigende Grad ogsaa i det private Byggeri. Samtlige Bygmestre, særlig de yngre, 60) F. W e ilb a c h : D a n sk B y g n in g sk u n st i 18. A arh. 1930, p. 76 ff. — Jfr. C. E llin g : H o lm en s B y g n in g s h is to r ie , 1932, p. 50 f. 61 ) M edd. fr a R e n te k a m m er a r c h iv e t 1873— 76, p. 38.