ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

linien. Af denne Vej er atter „Lille Strandstræde“ en Del. Heller ikke disse to gam le Vej fragmenter har det 17. Aarhundredes Byplanlæggere kunnet faa indpasset i deres S y stem ! Og den Dag i Dag er de to Stræders Sam­ menløb markeret af den lille T r e k a n tp la d s v e d Garni­ son s K irk e . Der var da Grund nok til, da Krigen var slut og Byen faldet nogenlunde til Ro, at tage hele Spørgsmaalet om N y - K ø b e n h a v n s Fremtid op til fornyet Over­ vejelse — og det skete! Nu skulde der sættes Fart i Arbejdet. Den Skandale, hele Sagen truede med at blive, maatte og skulde und- g a a s ! Og man havde jo den 11 Aar gam le Urupske Plan af 1649 at arbejde efter. Endnu i 1661 bortskødedes rask væk Grunde til Godtfolk i den nye Bydel efter de fore­ liggende Planer (Jvf. Ktvk. 1930, T. XIX ), og lejligheds­ vis om tales baade Dronningens Kanal og Prinsens Kanal, og nuværende Adelgade og Gothersgade som „nyafstuk- ken“.53) Men at faa Grundene bebyggede var aabenbart vanskeligt. Det er, som om Sporene skræmmede, saa Ihændehaverne af Skødebrevene ikke havde ret Tillid til det hele Forehavende. Dertil kom Vanskeligheder og Vrøvl med Forstadens gam le Grundejere, foruden Be­ sværligheder og Bekostning med Rydningsarbejder af alle Slags og Opfyldning i lavt og fugtigt Terrain.54) De nye Grundejere mente aabenbart, at de uden større Ri­ siko kunde tage Sagerne paa samme Maade som før Ene­ vældens Indførelse. Under den alm indelige Opløsning af al Autoritet i Adelsvældens sidste Aar havde Borger­ skabet været lidet følgagtigt overfor Regeringens Paabud. Det gik ikke længer — nu skulde Borgerne faa at føle,

53) K. D. III, Nr. 900, 870, 881, 886, 973, 1012. 54) J v f. J. B irch ero d s D agb øger, 1846, p. 67.