ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757
V ilh . L orenzen
38
at de maatte ly s tr e ! Med den stille Boykotning af Mo narkens V ilje og Kancelliets Forordninger skulde det være forbi! Og i Efteraaret 1661 udsteder Kongen et sandt Tordenbrev til de Forsømm elige.55) Majestæten har tabt T aa lm od igheden ! Inden Aar og Dag skal de lade opsætte god Købstadbygning og brolægge deres For tove. Hvis ikke, skal Skøder og Byggepladser uden videre Proces være forbrudt. Hvor van skeligt det alligevel blev at opdrage Borgerskabet til Lydighed, skulde de følgende Aar v is e ! Siden Axel Urups Generalplan af 1649 var jo unægte lig ogsaa sket adskilligt, der gjorde det umu ligt at an vende den da lagte P lan i dens fulde Udstrækning. Der var bl. a. sket det, at N y b o d e r s g am le s y d lig e Skraagade var nedlagt. Og desuden, at betydelige Arealer i den nordlige Del af Ny-København var samm enlagt til store Haver. Der var — efter Grundtaksten af 1661 — Kans ler Peder Beedtz’ Gaard og „en meget stor Have tilhø rende“, der var Sekretær, senere Kansler Th. Lentes Have og Oberstløjtnant J. C. v. Cicignons Pomeranshave og endelig var der „Hendes dronninglige Majestæt tilhø rende en stor Have“, foruden andre Ejendomme. D isse anselige Privatomraader sprængte den Urupske P lan i Nord og Øst, og navnlig skyldtes dette Dronningens Have — eller rettere sagt Haver — og H ensynet til Is landske Kompagnis Reberbane m ellem dem og Stran den.56) Et lille Problem, der hører hjemm e her, skal kortelig berøres. 1660 om tales 6. Jan. „K o n g en s liden L y s t h a v e “ mellem Bredegade og Strandstræde. Sidste Gang den vi des nævnt er 24. Sept. 1661.57) Im idlertid var Dronning Sofie Amalies Lysthave udenfor Vesterport blevet øde
55) K. D. III, Nr. 898. 56) K. D. V , Nr. 1785; V I, Nr. 298. 57) K. D. V I, N r. 380.
Made with FlippingBook